Rystende video: Fattig smides af bussen

Rystende video: Fattig smides af bussen

image title: 
Foto: Leonard Zhukovsky/123rf.com
Du kender det måske selv. En person i snusket tøj spørger, om han må låne en 20’er til bussen, men du afslår. Men hvorfor egentlig det? Skyldes det personens fremtoning?

Det spørgsmål har den svenske YouTube-kanal STHLM Panda måske svaret på. I et socialt eksperiment har de nemlig sat en person til at spørge om at køre gratis med bussen – først i jakkesæt og sidenhen i snusket, beskidt tøj.

I begge tilfælde er undskyldningen, at han har glemt sit månedskort, men i samtlige tilfælde udklædt som den rige, velklædte person får han lov til at køre med bussen uden problemer.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Kvinde lokker mænd i utroskabsfælde

I forklædning som en snusket og fattig person, er virkeligheden derimod en noget anden. I samtlige tilfælde bliver manden afvist, og flere gange endda på ret uhøflig vis, hvor en buschauffør eksempelvis spørger, om han også går på indkøb uden penge.

STHLM Panda har tidligere lavet lignende sociale eksperimenter, heriblandt et forsøg, der skulle vise, hvor få, der egentlig griber ind, når de er vidne til partnervold.

Hvad synes du, at videoen fortæller?

Se videoen på Metroxpress
Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter