Så farligt er stress inden ferien

Så farligt er stress inden ferien

image title: 
Duanghathai Julanithi/123rf.com
Har du husket solcremen, pakket kufferten og printet flybilletterne? Det kan være stressende at planlægge og huske det hele, og mange mennesker stresser derfor rundt op til ferien.

Men ifølge Ellen Garde, som er forsker ved Hvidovre Hospitals MR-forskningsafdeling og lektor ved Københavns Universitet, kan det være direkte farligt for din krop.

”Rigtig mange mennesker overbelaster hjernen op til ferien. Det betyder, at hjernen nærmest bliver derhjemme, når man er taget på ferie. Så går der nogle dage – eller ligefrem uger – før hjernen slapper nok af til at kunne komme med på ferie. Det er usundt og øger risikoen for stress og depression, hvis hjernen ikke får koblet ordentligt af i ferien,” siger Ellen Garde til BT.

LÆS OGSÅ: Drømmer du om solskin? Find afbudsrejsen her

Det er derfor også vigtigt at huske at slappe af inden, hvis man vil have mest muligt ud af ferien. Selvom du muligvis har travlt, råder Ellen Garde til, at du tager nogle små korte pauser på et halvt til et helt minut, hvor du kigger ud af vinduet, slapper af og tænker på at de gode oplevelser, der venter forude.

”Det basale netværk i hjernen har svært ved at fungere ordentligt, hvis det hele tiden bliver bombarderet med indtryk, men de små pauser giver hjernen mulighed for at få netværket i orden og skabe orden. De positive tanker stimulerer de områder i hjernen, som giver velvære og frigiver stoffer som dopamin. Det hjælper med at undgå stress og depression,” siger Ellen Garde til BT.

Hun anbefaler ligeledes, at du husker at koble helt af, mens du er på ferie. Det kan derfor være en god idé kun at bruge telefon, computer og iPad minimalt på ferien.

Stresser du inden ferien?

BT
Tags: 
Nøgleord: