Så frække er danskernes fantasier

Så frække er danskernes fantasier

image title: 
Jozef Polc/123rf.com
Hvis du har tænkt over hvilke frække fantasier, flertallet af danskere har, så behøver du ikke længere at spekulere over det.

For en ny undersøgelse foretaget af Yougov med 1102 besvarelser viser, at størstedelen af danskernes har en fræk fantasi om en trekant. Det skriver Søndagsavisen.dk.

Derudover fastlægger undersøgelsen, at der kan være forskel på, hvilke fantasier forskellige personer har, afhængig af hvor i landet de bor.

Folk der er bosiddende på Sjælland fantaserer om at være pornostjerner, gå i swingerklub eller bruge sexlegetøj. Hvorfor det netop er sjællænderne der har disse fantasier har sexolog Sara Skaarup et bud på.

”Fantaserer man om at være med i en pornofilm, så forestiller man sig nok, at man er mega potent og kan tænde alt og alle. I den rolle er man befriet fra skam og andres fordømmelse, for en pornoskuespillers opgave er jo at have sex. I mindre byer er der ofte en større fordømmelse af folk, der er meget aktive seksuelt eller skiller sig ud, så måske har man brug for at fantasere sig til en højere seksuel frihed, end der er i samfundet,” vurderer Sara Skaarup ifølge Søndagsavisen.dk.  

LÆS OGSÅ: Disse mænd holder længst tid i sengen

I hovedstaden er det mere intime fantasier, der præger københavnernes tanker. En del fantaserer nemlig om, at se på deres partner masturbere.

”Indbyggerne i København bliver i højere grad end i andre dele af landet udsat for seksuelle vibrationer i gadebilledet. Der er slalom mellem sexbutikker og nøgenbilleder på busserne, og mængden af steder, hvor man kan udfolde og udforske sin seksualitet, er stor. Det kan gøre det attraktivt og tændende at fantasere om at se kæresten tilfredsstille sig selv, for det er noget af det allermest intime, og i modsætning til alle de seksuelle vibrationer i storbyen er det noget, der kun eksponeres for dig,” siger Sara Skaarup til Søndagsavisen.dk.

I Midtjylland er det derimod tanken om at bruge sexlegetøj, der hitter, og ifølge sexolog Bastian Larsen kan det skyldes, at grænserne her er noget anderledes end i hovedstaden.

”Det kan måske virke mærkeligt, at man fantaserer om sexlegetøj og ikke bare køber det, men sexlegetøj dækker over mange ting. Jeg tror stadig, at mange føler, at det er utrolig grænseoverskridende at sige til sin partner, at man gerne vil prøve en dildo, buttplug eller håndjern eller købe dem selv,” siger Bastian Larsen til Søndagsavisen.dk.

Hvad er din frækkeste fantasi?

Søndagsavisen.dk 
Tags: