Så mange kvinder overvejer skønhedsoperationer

Så mange kvinder overvejer skønhedsoperationer

image title: 
Gergely Zsolnai/123rf.com
Mere præcist forventer hver ottende danske kvinde, at de i løbet af 2016 lader sig operere til fordel for skønheden.

En meningsmåling foretaget af Voxmeter viser, at to procent mellem 18 og 69 år overvejer en kosmetisk operation i år, mens yderligere seks procent også leger med tanken.

Bo Jønsson, specialansvarlig overlæge i plastikkirurgi, udtaler, at der er en stigning på området i løbet af de seneste par år.

”For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer,” siger han.

LÆS OGSÅ: Fængslet for at sende pistol-emoji til eksen

Fænomenet skyldes formodentligt, at mediebilledet påvirker unges opfattelse af hvordan en kvindekrop skal se ud, udtaler Anna Bjerre, psykolog og leder af GirlTalk.dk.

”Til et foredrag for en 9. klasse spurgte jeg dem om, hvad de mente om busreklamer for silikonebryster. “Det er standard”, svarede en pige. Hun mente altså, at det var sådan helt almindelige bryster så ud,” fortæller Anna Bjerre.

Plastikkirurgen, Benedikte Thuesen, oplever også det stigende antal af kvinder, der ønsker kosmetiske operationer.

”Det perfekte er på vej til at blive det normale. Operationerne er noget vi gør, ligesom vi får krøllet håret hos frisøren, bruger makeup, får rettet tænder, huller i ørene eller en piercing. De ældre vil gerne se godt ud på arbejde og ikke hjem på pension. De yngre mellem 32 og 36 år, som er den hyppigste gruppe, har født og ammet og vil se ligeså godt ud som de gjorde, før de fik børn,” siger Benedikte Thuesen.

Burde vi slappe mere af og være tilfredse med det, vi har?

Metroxpress
 
Tags: