Så mange vinder på skrabejulekalenderen

Så mange vinder på skrabejulekalenderen

image title: 
Jozef Polc/123rf.com
Hvis du ligesom to millioner andre danskere har købt en skrabejulekalender fra Danske spil og drømmer om den helt store gevinst til jul, så kan du risikere at blive slemt skuffet.

For professor Susanne Ditlevsen, der underviser i sandsynlighedsregning ved Institut for Matematisk Fag på Københavns Universitet fortæller, at chancerne for at vinde den store gevinst er meget begrænset.

”Da der trykkes 2,52 millioner kalendere, er sandsynligheden for at vinde den store gevinst ved køb af én kalender 5:2.520.000 eller 1 ud af 504.000,” fortæller hun til TV 2 Lorry.

Desuden kan sandsynligheden sammenlignes med:

LÆS OGSÅ: Fordele og ulemper ved privatleasing af bil

"At slå krone 19 gange i træk eller halvt så sandsynligt som at alle terninger viser 6 når man kaster 7 terninger," fortæller hun til TV 2 Lorry.

Selv om chancen for at vinde det helt store beløb er begrænset, så er alt håb ikke ude.

For ifølge Danske spil er der endnu ingen danskere, der har vundet millionen, og det er til trods for, at en del danskere muligvis allerede har skrabet deres julekalender.

”Cirka 40 procent snyder og skraber forud, så der plejer at komme et par vindere allerede inden jul. Men der er ingen, der har haft lyst til at ringe til os,” siger pressechef hos Danske spil Marie Grabow Westergaard til TV 2 Lorry.

Skraber du din julekalender på forskud?

TV 2 Lorry 
Tags: 
Nøgleord: