Så nemt kan hackere misbruge dit Visa-kort

Så nemt kan hackere misbruge dit Visa-kort

image title: 
ximagination/123rf.com

Mange hackere kan som udgangspunkt finde frem til et kortnummer, men nu viser en undersøgelse ifølge Berlingske, at det også er skræmmende let at finde den tilknyttede udløbsdato samt den trecifrede kode.

Disse tre oplysninger er de sikkerhedsforanstaltninger, mange netsteder kræver ved online handel, og kommer hackere i besiddelse af disse, kan de med lethed stjæle penge fra din konto.

Det er forskere fra Newcastle University, der har opdaget, at de sikkerhedsforanstaltninger som websteder benytter for at sikre mod svindel, nemt kan brydes.

LÆS OGSÅ: Fri data i udlandet kan koste dig dyrt

Beskyttelsessystemerne kan ikke opdage, når forskellige netsteder modtager forskellige gæt, og derfor kan hackere forsøge flere gange, og til sidst finde frem til den rette udløbsdato og trecifrede kode.  

For hackere tager det højest 60 forsøg at finde frem til udløbsdatoen, og op til 1.000 forsøg at finde frem til den trecifrede kode.

Derudover gør flere netsteder det endnu nemmere for hackerne, idet de beder om kortnummer, udløbsdato og den trecifrede kode separat, hvilket giver hackere mulighed for at gætte oplysningerne en efter en.

Det er derfor nødvendigt at være ekstra påpasselig, indtil Visa får løst problemet, og forskerne opfordrer til, at forbrugerne fastsætter et tilladt maksimum beløb for hvert køb, samt kun bruger ét kort til alle online handler.

Hvordan beskytter du dig mod misbrug af dine betalingskort?

Berlingske


Tags: 
Nøgleord: