Sådan får du D-vitamin uden solens stråler

Sådan får du D-vitamin uden solens stråler

image title: 
Foto: zazastudio/123rf.com
Selvom sommeren har meldt sig, så ser vejrudsigten ikke god ud, og mange danskere vælger at blive inde døre. Men dette kan være meget farligt for dit helbred, da danskernes største og vigtigste indtag af D-vitamin sker i sommermånederne.
 
Vitamin D er et fedtopløseligt prohormon, som bliver produceret i huden, når vi bliver udsat for sollys. Dette vitamin er essentielt for helbredet og vedligeholder tænder og knogle, og det styrker immunforsvaret.
 
Hvis vi ikke får nok D-vitamin, vil der vise sig en række symptomer, herunder træthed, smerter, dårligt humør, muskelsvækkelse og manglende energi. Desuden kan D-vitamin-mangel øge risikoen for at udvikle kræft og hjertesygdomme.
 
Dette skriver sundhedogforebyggelse.dk.
 
Hvis du vil undgå dette, kan du læse med her og få en række råd til, hvordan du kan få D-vitamin, selvom solen ikke skinner.
 
Spis vitaminpiller
Hvis du oplever nogle af en eller flere af de ovenstående symptomer, går med tildækket påklædning, er mørk i huden eller veganer/vegetar, så anbefales det at du skal tage et ekstra D-vitamintilskud. Dette tilskud kan nemt og behjælpeligt tages via D-vitaminpiller. Men du skal dog være opmærksom på den anbefalede mængde, inden du begynder på pillerne.
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det daglige indtag af D-vitamin skal ligge på 10 mikrogram, hvoraf den gennemsnitlige dansker indtager 2-4 mikrogram fra kosten. I de flestes tilfælde, vil det derfor være nødvendigt at tage et mere eller mindre indtag af et D-vitamintilskud i form af vitaminpiller.
 
LÆS OGSÅ: Flygtninge afviser formue: Vil helelre være i DK

Spil bestemte fødevarer
Du kan også optage D-vitaminer gennem kost, hvor specielle fødevarer kan hjælpe dig. Ser man bort fra svampe, er det dog kun animalske fødevarer der indeholder D-vitamin, og det er specielt fede fisk såsom makrel og laks, der er fyldt med vitaminet.
 
Hvis du mangler inspiration til andre madvarer med højt D-vitaminindhold, kan du følge rådene fra Fødevaredatabanken HER.
 
Drik ikke for meget alkohol
For meget alkohol kan nedsætte nyre-og leverfunktionerne i kroppen, og dette kan have en effekt på, hvor godt D-vitamin optages i kroppen. Det D-vitamin, vi får gennem kost, aktiveres nemlig i leveren og nyrerene, så hvis disse ikke er velfungerende, kan det betyde at D-vitaminen ikke bliver aktiveret på trods af, at du både får sol og spiser fisk.
 
Lave mængde af alkohol er specielt vigtigt i vinterhalvåret.
 
Tag på sommerferie om vinteren
Da den danske sommer ikke altid byder på så meget sol, kan det anbefales at du tager på ’sommerferie’ i vintermånederne, hvor du kan tage til solrige lande, og få ladet op på D-vitamin.
 
Desuden anbefaler vi dig at gå til lægen, hvis du har nogle af disse symptomer, og så kan du få en personlig anbefaling for, hvor meget D-vitamin du mangler i kroppen.
 
Har du andre gode råd til, hvad man skal gøre, når man har D-vitaminmangel? 
Tags: 
Se debatter