Sådan har kronprinsen det med at runde 50 år

Sådan har kronprinsen det med at runde 50 år

Manchet: 
Kronprins Frederik har tidligere frygtet at fylde 50 år, men nu kun 10 dage inden den runde fødselsdag, ser han frem til dagen.
image title: 
Marek Szandurski /123rf.com
Den 26. maj er en helt særlig dag, for der fylder kronprins Frederik 50 år. Kronprinsen har dog tidligere frygtet dagen.

”Allerede for to år siden var jeg spændt på, om man ville få den der krise og svedeture. Nu er der kun 10 dage fra det, og jeg glæder mig faktisk til det. Det må jeg sige. Det gør jeg. Og jeg føler mig rimelig glad indeni,” siger kronprinsen i et interview i DR's radiokanal P6 ifølge BT.

Grunden til at kronprins Frederik nu ser frem til dagen skyldes angiveligt, at han er godt tilfreds med sit liv og sin familie.

”At finde den helt rigtige kvinde og blive gift og få de børn, som nu jeg har været heldig at få, er noget, jeg i sin tid kun kunne drømme om. At den drøm blev min virkelighed, er det, jeg påskønner mest,” siger han til Billed-Bladet ifølge BT.

LÆS OGSÅ: Så dyr er kronprinseparrets mobilregning

Kronprinsens fødselsdag vil da heller ikke komme til at gå stille for sig. For den 21. maj afholdes ’Royal Run’ hvor kronprinsen også selv vil deltage.

Den 24. maj deltager kronprinsen i åbningen af udstillingen ’H.K.H. Kronprins Frederik – Prins til Danmark’ på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor et portræt af kronprinsen vil blive vist for første gang.

På selve dagen vil kronprinsen vise sig på balkonen, og om aften vil han blive fejret med gallataffel på Christiansborg Slot.

Hvad er dit forhold til at blive 50 år?

BT 
Tags: 
Nøgleord: