Sådan kan du få sunde og stærke knogler

Sådan kan du få sunde og stærke knogler

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

Har du en nedsat knoglestyrke, er dine tænder på uforklarlig vis begyndt at løsne sig og falde ud, eller har du let ved at få brud på dine knogler? Så kan det være, at du har D-vitaminmangel. D-vitaminer har rigtig mange gode egenskaber. For eksempel er de med til at sikre, at du får den rigtige balance i dit immunforsvar.

Her i denne artikel kan du læse om, hvilke symptomer der er på D-vitaminmangel, og hvad du selv kan gøre, hvis du har en mistanke om, at du mangler D-vitaminer i din kost.
 

Symptomerne på D-vitaminmangel

Der er en række forskellige symptomer på D-vitaminmangel, men de mest almindelige symptomer på mangel af D-vitamin er ifølge Netdoktor.dk:
  • Hyppige brud på knoglerne
  • Tandforfald
  • Muskelsvækkelse
  • Nedsat knoglestyrke og knoglemængde der potentielt kan medføre knogleskørhed

Der er dog nogle personer, der er mere udsat for at være i D-vitaminmangel end andre. Det gælder blandt andet personer, der lider af nyre- eller leversvigt, samt personer der ikke opholder sig tilstrækkeligt i solen, eller som går tildækket. Derudover omfatter det også personer, der har et lavt indtag af æg og fed fisk, eller som har et stort indtag af alkohol. Sidst, men ikke mindst kan ældre personer også have brug for D-vitamin tilskud.
 

Hvordan øger jeg mit indtag af D-vitaminer?

Hvis du ønsker at øge dit indtag af D-vitaminer, så findes der forskellige måder, hvorved du kan gøre det på. Du kan for eksempel starte med at supplere din kost med mere fed fisk eller ved at spise flere æg. Derudover er det også vigtigt, at du opholder dig i sollys, når du har mulighed for det.

Har du ved en blodprøve hos din læge fået påvist, at du lider af D-vitaminmangel, vil det i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at supplere din kost med et kosttilskud. Dette vil lægen dog gennemgå med dig, ligesom lægen vil komme med sin anbefaling til, hvor højt et tilskud af D-vitaminer du har behov for.
 

Hvor meget D-vitamin må jeg indtage?

Ifølge Netdoktor.dk anbefales det, at både kvinder og mænd på op til 70 år indtager en dagsdosis på 10 mikrogram D-vitamin. Det samme gør sig gældende for gravide og ammende. For ældre over 70 år bør indtaget af D-vitaminer fordobles til 20 mikrogram om dagen.
Spiser du sundt og varieret, og er du udendørs hver dag, vil du som udgangspunkt ikke have behov for et kosttilskud. Om vinteren kan det dog være nødvendigt.

 
Tags: