Sådan kommer du i gang med e cigaretter

Sådan kommer du i gang med e cigaretter

Vil du gerne gå over til e cigaretter, men er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med det? Her i artiklen tager vi et kig på verdenen af e cigaretter og guider dig, så også du kan kvitte de traditionelle cigaretter til fordel for e cigaretter.

Hvilken slags e cigaret skal du vælge?

Der findes et væld af e cigaretter på markedet, men hvilken skal du vælge? Vi vil til hver en tid anbefale dig, at du vælger et mærke af høj kvalitet, som andre rygere kan anbefale. Følg vores 3 tips, når du skal eksperimentere med en e cigaret for første gang: 
  • Kender du nogen, der allerede anvender e cigaretter? Så er det en god idé at spørge dem til råds. De har sikkert en mening om, hvad du skal gå efter.
  • Som med alt andet får du, hvad du betaler for. Det kan godt svare sig at gå efter e cigaretter af en god kvalitet. Så får du bedre udstyr og en bedre dampoplevelse.
  • Spørg en forhandler. Her er der masser af hjælp at hente, når du er helt grøn inden for dampverdenen.

Hvordan fungerer en e cigaret?

Til at starte med er det en god ide, at du får en fornemmelse for, hvordan en e cigaret egentlig virker. En e cigaret indeholder ikke nogen form for tobak, som det er tilfældet med de normale cigaretter. Til gengæld er der en patron med e væske i, som fordamper, når det bliver varmet op af batteriet i e cigaretten. Den damp, der kommer ud, er den, du inhalerer, når du suger på din e cigaret.

Du kan købe forskellige former for e væske med forskellige smage, og du kan både købe e væske med eller uden nikotin. Køber du et startsæt, får du de dele, der skal til, for at du kan kaste dig ud i at dampe på din første e cigaret. Nu vil vi se nærmere på, hvad en e cigaret egentlig består af.

Hvad består en e cigaret af?

E cigaretter er sammensat af tre dele: Et batteri, en tank (clearomizer) og et mundstykke (en coil). Batteriet i din e cigaret er genopladeligt, og det er meget forskelligt, hvor lang tid det enkelte batteri kan holde strøm, før det skal lades op igen. Tanken er den del af e cigaretten, som skal fyldes op med e væske. I selve tanken vil der i langt de fleste tilfælde være en coil, som kan skiftes ud.

Du skruer delene sammen, og derefter er du klar til at tage din e cigaret i brug. Når du skal aktivere den, trykker du batteriknappen ind. Du bliver ved med at holde knappen inde, mens du suger damp ind i din mund, og når du er færdig med at inhalere, slipper du knappen. Og sådan fortsætter du bare derudaf.
 
Når din e cigaret løber tør for strøm, lader du det genopladelige batteri op, og så kan du fortsætte, hvor du slap.
Tags: