Sådan sparer du penge på din flybillet

Sådan sparer du penge på din flybillet

image title: 
Foto: HONGQI ZHANG/123rf.com
En analyse fra rejsesiden Momondo viser, at du kan spare penge, hvis du er fleksibel med din bookning. Så hvis du er en af dem, der godt kan lide at købe billige flybilletter, er det en god idé at følge disse tre råd:
 
Flyv sent
Hvis du rejser efter klokken 18 og inden midnat, er billetterne typisk billigst på disse afgange. Derimod er flyafgange om morgenen og eftermiddagen før klokken 15 ofte de dyreste.
 
Rejs i begyndelsen af ugen
Hvis du er fleksibel, når det kommer til rejsedag, kan det anbefales, at du booker dit fly til om tirsdagen. Det er nemlig den billigste rejsedag, hvor du i gennemsnit kan spare 11 procent. Til gengæld er lørdag den dyreste rejsedag.
 
Book på særlige tidspunkter
Analysen fastslår, at det er dyrest at booke sine flybilletter på dagen for afrejse. Så det kan ikke betale sig at vente til sidste øjeblik.

LÆS OGSÅ: Sådan klargør du bilen til vinter
 
Det magiske tal for antal dage inden afrejse, at du skal booke din flyrejse er 56. Faktisk kan du i snit spare 28 procent, hvis du bestiller billetten 56 dage før.
 
Hos Momondo lyder tommelfingerreglen, at man booker sine flybilletter otte uger inden afrejse.
 
Momondos resultater er baseret på en analyse af 13,2 milliarder flypriser på tværs af de 100 mest populære ruter.
 
Vil du bruge rådene næste gang, du skal booke et fly?
 
Ekstra Bladet 
Tags: