Sådan undgår du bøde for at køre for stærkt

Sådan undgår du bøde for at køre for stærkt

image title: 
Foto: ginasanders/123rf.com
Den 37-årige mand havde efter sigende speederen i bund, da han onsdag ved to-tiden kørte i høj hastighed på Stenkærvej i Østbirk, der ligger i Østjylland. Det skriver Lokalavisen.dk.

Manden var angiveligt oppe på en hastighed på 110 kilometer i timen på en landevej, hvor man ellers kun måtte køre 80. Derfor blev han også blitzet, da han passerede en fotovogn.

Der var dog en særdeles god grund til, at manden havde travlt. Med sig i bilen havde han nemlig sin gravide kone, der var gået i for tidlig fødsel.
 
LÆS OGSÅ: Stewardesse tjente styrtende på flysex 

Manden havde forinden køreturen ringet til politiet, der rådede ham til at sætte en hvid klud i bilens siderude. Derved kunne han signalere, at han kørte en civil udrykning.

Dette er også grunden til, at manden tilsyneladende ikke får en bøde for at have kørt for stærkt. Færdelslovens bestemmelser giver nemlig – som undtagelse – ret til at fravige færdselsreglerne, når omstændighederne taler for det. Og det gør en fødende kone altså i dette tilfælde.

Udover at placere en hvid klud i sideruden skal man ifølge Færdelsloven udvise særlig agtpågivenhed, når man kører en civil udrykning, skriver Lokalavisen.

Synes du, det er fair, at en fødende kvinde i bilen kan udløse civil udrykning?

B.T.
 
Tags: