Sådan undgår du kæmpe mobilregning på ferien

Sådan undgår du kæmpe mobilregning på ferien

image title: 
Foto: Konstantin Sutyagin/123rf.com
 
En dansk kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun kom hjem fra en ferie i Vietnam og så, at hun havde fået en telefonregning på 1.600 kroner. Især fordi hun kun havde sendt 20 sms’er, mens hun var afsted, og 1.000 kroner af regningen skyldtes netop disse sms’er. Det skriver Ekstra Bladet.
 
Sagen har efterfølgende været i Teleankenævnet, hvor kvinden tabte. Men nu er Konkurrence- og forbrugernævnet ude at advare folk om sms’ers indhold i udlandet, så man undgår en kæmperegning, når man kommer hjem.
 
For grunden til, at regningen bongede så meget ud, var ikke sms’erne i sig selv, men indholdet.

LÆS OGSÅ: Pollenallergiker? Dette skal du IKKE indtage
 
Kvinden havde tilføjet en masse emojis – små symboler af alt fra ansigter til mad og drikke. Og fordi disse fylder rigtig meget, svarede de omkring 20 beskeder, som kvinden havde sendt, til et reelt antal på omkring 430 sms’er.
 
Da kvinden havde været på ferie udenfor EU og sendt disse beskeder afsted, betød det altså, at hun fik en kæmperegning.
 
”Forbrugerne skal være opmærksomme på, at emojis kan fylde mange tegn, og at det derfor kan blive dyrt at bruge dem. Som udgangspunkt skal abonnenten betale for det forbrug, der er registreret, også selvom det er højere, end man har haft til hensigt,” fortæller Nina Lester, der er sekretariatschef i Teleannkenævnet til Ekstra Bladet.
 
Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen råder man forbrugerne til at tjekke hjemmefra, hvad telefonpriserne er i det land, man rejser til. Især når det gælder destinationer uden for EU, hvor de nye roamingregler ikke træder i kraft.
 
Er du nogensinde kommet hjem til en dyr mobilregning efter en ferie?

Ekstra Bladet
 
 
Tags: 
Nøgleord: