Sådan undgår du natlig toiletbesøg

Sådan undgår du natlig toiletbesøg

image title: 
Vadim Guzhva/123rf.com

Er du en af dem, der skal op på det lille hus flere gange i løbet af natten? Så ville du sikkert ønske, du vidste, hvad du kunne gøre for at få en hel nats søvn uden konstante afbrydelser.

Nu er der godt nyt, for et hold japanske forskere har fundet frem til, at der er en klar forbindelse mellem natlige toiletbesøg og saltholdig mad, skriver BBC.

Forskerne fra Nagasaki Universitet, baserer deres resultater på en 3 måneder lang undersøgelse af 300 frivillige forsøgspersoner, der i forvejen havde et højt indtag af salt og led af søvnproblemer.


LÆS OGSÅ: Sådan slipper du af med polenallergi

Forsøgspersonerne mindskede efter vejledning fra forskerne deres saltindtag, og samtidig mindskedes de natlige toiletbesøg. Toiletbesøgene blev mindsket fra mere end to toiletbesøg til kun ét natligt toiletbesøg i gennemsnit.

Natlig tissetrang øges med alderen og rammer primært folk over 60 år. Professor og nykuri-ekspert, Marcus Drake, fortæller at læger normalt anser natlig tissetrang som et udtryk for, for stort væskeindtag inden sengetid eller blære- og prostata problemer.

Men det kan altså også skyldes mængden af saltindtag. Ifølge Fødevarestyrelsen bør en voksen ikke indtage mere end fem gram salt om dagen, svarende til en teskefuld.

Dr. Matsuo Tomohiro, der er forskeren bag undersøgelsen understreger dog, at undersøgelsen udelukkende er et pejlemærke, og det vil kræve en større undersøgelse før det endeligt kan bekræftes.

Berlingske 


Tags: 
Nøgleord: