Sådan undgår du sommerens myg

Sådan undgår du sommerens myg

image title: 
Foto: Mr.Smith Chetanachan/123rf.com
Der er meget, der er dejligt ved den danske sommer, men myg og myggestik er bestemt ikke noget af det. Derfor er de fleste interesseret i, hvordan man bedst muligt får myg og myggestik til at forsvinde. Det er dog ikke alle husmor-råd, der virker. Her er fem gode råd til, hvordan du lettest slipper for myg og myggestik:

1: Klæd dig på
For at undgå at få myggestik kan det være en fordel at klæde sig på i langt, løst tøj, for myg går efter huden.

2: Smør dig ind
Man kan med fordel smøre sig ind i myggemiddel. Især på hænderne, nakken, panden og anklerne, hvor din hud er blottet. Dog er det ikke alle myggemidler, der er lige gode. TV 2 har interviewet Thomas Pape, som forsker i insekter hos Statens Naturhistoriske Museum, anbefaler mærket ’Mygfri’, som indeholder kemikaliet DEET, der er særligt godt mod myg. Alternativt kan man bruge citroneukalyptusolie, hvis man ikke bryder sig om at smøre sig ind i kemikalier.

3: Lad den sidde
Hvis myggen er i gang med at stikke, så lad den sidde til den er færdig. Den suger nemlig en del af sit kløende giftstof ud igen, når den er færdig.

LÆS OGSÅ: Her er de 6 værste udgifter i ferien

4: Vær opmærksom, når du sætter dig
Det kan være en fordel at tænke over, hvor man sætter sig. Myg holder som regel til i områder, hvor der er vindstille og fugtigt. Myg er nemlig ikke så stærke flyvere, så hvis man sætter sig et sted, hvor det lufter lidt, er der mindre sandsynlighed for at blive stukket, da myggene bliver skubbet væk af vinden.

5: Bedøvende cremer
Skulle skaden ske, findes der mange forskellige bedøvende cremer, som har ry for at kunne dæmpe kløen på myggestik, og ifølge Michael Kristensen, der er lektor på Skadedyrslaboratoriet på Aarhus Universitet, hjælper disse cremer faktisk på kløen:

”Jeg har hørt mange forskellige husråd om, at man skal lægge agurkeskiver eller kolde omslag på myggestikkene, men de her cremer, der har bedøvende virkning, de virker uden tvivl. Der findes mange forskellige produkter på hylderne, og da vi er ret fornuftige og rimelige i Danmark, så vi tillader ikke noget, der er farligt, så man kan trygt smøre sig ind med disse, hvis man er blevet stukket. Dog skal man passe lidt på med at smøre for meget på små børn. Og så skal man være opmærksom på lignende cremer, købt i udlandet, for de kan sagtens indeholde langt flere stoffer, end det er tilladt herhjemme”, fortæller han til Politiken.

Hvad er dit bedste råd mod myg?
Tags: 
Nøgleord: