Sæddonor har 800 børn – en ny hver uge

Sæddonor har 800 børn – en ny hver uge

image title: 
Foto: nito500/123rf
41-årige Simon Watson har, siden han var 16 år, været uautoriseret sæddonor, og er efter eget udsagn far til mere end 800 børn. Og hver uge kan der tilføjes et barn til den statistik.

”Jeg har børn i lige fra Spanien til Taiwan. Jeg vil gerne have verdensrekorden og være sikker på, at ingen slår den. Jeg vil have så mange børn som muligt,” fortæller Simon Watson til BBC.

Hvor en privat, autoriseret fertilitetsklinik i England tager 5.000-10.000 kroner for en behandling, tager Simon Watson, der finder de fleste af sine kunder på Facebook, blot 500 kroner. Og netop prisen er stærkt medvirkende til, at mange kvinder vælger den uautoriserede løsning.

Selvom det ikke er ulovligt at være uregistreret sæddonor, er der ifølge flere kritikere store farer ved at anvende en uautoriseret donor, heriblandt kønssygdomme og andre sundhedsrisici.

Ifølge engelsk lovgivning har alle børn, der er født siden 2005 gennem sæddonation, ret til at kende identiteten på deres far, når de bliver 18 år. I Danmark forholder det sig dog anderledes, hvor sæddonorer har langt bedre vilkår for at opretholde deres anonymitet.

Hvad mener du om sæddonorer? Går Simon over grænsen?

BBC
Tags: 
Nøgleord: