Sagsøgt for at føde i fly

Sagsøgt for at føde i fly

image title: 
Foto: rebius/123rf.com
Kvindens fly var på vej fra Bali til Los Angeles, da hun pludselig gik i fødsel og fødte en lille pige ni kilometer oppe i luften.
 
Fødslen forløb uden de helt store komplikationer, men alligevel måtte flyet foretage en sikkerhedslanding i Anchorage, Alaska, hvor mor og barn blev fragtet til et nærliggende hospital.
 
Man skulle umiddelbart mene, at historien endte lykkeligt. Men det kan nu alligevel diskuteres. For nu er der tilsyneladende en stor regning på vej til den nybagte mor.
 
Nødlandingen og forsinkelsen kostede nemlig flyselskabet tusindvis af kroner – penge, som flyselskabet nu forlanger, at den taiwanesiske kvinde betaler.
 
”Kompensation vil højst sandsynligt være uundgåeligt,” siger Taiwans Transportminister, Chen Jian-yu.
 
Udover det beskyldes kvinden for at have løjet om, hvor langt hun var henne i sin graviditet. Ifølge taiwanesisk lovgivning er det nemlig ikke tilladt at flyve uden en læges godkendelse, hvis man er længere en 32 uger henne i sin graviditet.
 
Den taiwanesiske kvinde var dog 36 uger henne, og flypersonalet beskylder hende derfor om at lyve. Samtidig fortæller Chen, som er en af flyets stewardesser, at kvinden ikke ville lægge sig ned og påbegynde fødslen, men ønskede at udskyde fødslen så længe som muligt.
 
LÆS OGSÅ: Utroligt: Kvinde kan lugte dødelig sygdom
 
”Den gravide dame insisterede på at holde ud, hun nægtede at lægge sig ned og blev ved med at spørge, om vi var nær amerikansk luftrum,” skriver Chen i en statusopdatering på Facebook, ifølge Mashable.com
 
Hvorfor hun ville udskyde fødslen til de var nået amerikanske luftrum, kan skyldes, at amerikansk lovgivning foreskriver, at personer født inden for 17,7 kilometer fra USA’s farvande automatisk gives amerikansk statsborgerskab.
 
Ifølge Taiwans Politi og lokale nyhedskanaler er den nybagte mor blevet adskilt fra sit barn. De amerikanske immigrationsmyndigheder deporterede kvinden, mens den nyfødte baby er i Alaskas myndigheders varetægt.
 
Er det retfærdigt, at kvinden skal betale for at føde i flyet?
 
Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: