Se din nye pensionsalder her

Se din nye pensionsalder her

image title: 
Cathy Yeulet/123rf.com
Der er igennem de seneste år sket store justeringer af pensionsalderen, både med velfærdsforliget i år 2006, tilbagetrækningsreformen i 2011, og senest med et tilbagetrækningsudspil hvor regeringen vil hæve pensionsalderen med et halvt år.

De mange ændringer kan gøre det svært og uoverskueligt at finde frem til din pensionsalder, men det behøver slet ikke være så vanskeligt.

For dit fødselsår afgør din pensionsalder, og desto ældre du er, jo tidligere kan du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Er dit fødselsår 1953 eller tidligere, kan du gå på pension i en alder af bare 65 år. Er du derimod født i første halvdel af 1954, skal du vente et halvt år ekstra inden, du kan trække dig.

Er du født i sidste halvdel af 1954, kan du først gå på pension som 66-årig, og er du fra første halvdel af 1955, er din pensionsalder 66,5 år.

LÆS OGSÅ: For meget søvn giver demens

Hvis du derimod er født i årtierne mellem 1. juli 1955 og nytårsaften 1962, er udsigterne til pension noget længere, her er alderen nemlig 67 år.

Du skal vente helt til du fylder 68 år, før du kan gå på pension, hvis du er født indenfor årrækken 1963-1966.
 
Er du født i et senere årti, ser udsigterne til pension ud til at blive længere. For ifølge prognoser foretaget af beskæftigelsesministeren kan en nyfødt i dag først trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 76,5 år.

Prognoserne er dog fortsat vejledende, og vil først blive evalueret ved en afstemning igen i 2020.

Er din pensionsalder passende?

Avisen.dk 
Tags: 
Nøgleord: