Se hvordan Frank pissede Facebook-svindler af

Se hvordan Frank pissede Facebook-svindler af

image title: 
Foto: werbeatelier_jbk/123rf.com

Da Frank Flemming Jensen modtog en besked på Facebook fra en “Sandra Jones”, hvori der stod “Hello beautiful”, besluttede han sig for at teste, hvad der sker, når man svarer på den slags beskeder.

Han deltog derfor i “legen” og svarede tilbage med et “Hello”. Det blev starten på en hylende morsom samtale mellem Frank og den formodede svindler. Derfra svarede Frank nemlig ikke med andet end strofer fra Adeles hit “Hello”.

LÆS OGS: Sådan undgår du at blive snydt af falske hjemmeside

Imens prøvede “Sandra Jones” ihærdigt at overbevise Frank om, hvor meget hun havde lyst til at møde ham, hvis han bare kunne overføre nogle penge til hendes flybillet.

“Det kom helt naturligt. Havde lige hørt 'Hello' i radioen, da jeg fik beskeden. Så det lå lige til højrebenet,” skriver Frank Flemming Jensen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Dansk reklame er for fræk til Facebook

Først langt inde i sangteksten går det op for “Sandra Jones”, at hun nok ikke får lokket en eneste krone ud af Frank, og søde ord som “baby” og “beautiful” bliver derfor udskiftet med “asshole”, “son of a bitch” og dødstrusler.

Screenshots af hele korrespondancen blev efterfølgende delt på Facebook med teksten “Min nyeste facebookveninde bryder sig åbenbart ikke om Adele.”

“Det var MEGA tilfredsstillende! Jeg sad skiftevis og skreg af grin bag skærmen og ind imellem frydede jeg mig gevaldigt over personen, der desperat forsøgte at lokke penge fra mig,” forklarer Frank Flemming Jensen.

Se hele samtalen her.

Har du nogensinde prøvet at svare på en besked eller email fra en svindler?

MX
 
Tags: 
Nøgleord: