Selvtægt: Smed indbrudstyv i bagagerummet

Selvtægt: Smed indbrudstyv i bagagerummet

image title: 
Foto: Fancis Dean/123rf
Søndag aften fandt en noget bizar episode sted i boligkomplekset Isbjerget i Aarhus Ø. Lasse Jørgensen, der er beboer i området, kunne nemlig for tredje gang på kort tid høre sin tyverialarm gå, og så vidste han godt, hvad der var på færde.

Han gik derfor ud for døren for at se situationen an.

”Udenfor kan jeg se, at der er en, der løber nede ved Strandpromenaden. Jeg går i samme retning og råber manden an. Til min overraskelse kommer han tilbage. Han må have troet, at det var nogle af hans kammerater, der kaldte. Der var mørkt, og jeg råbte på lang afstand,” siger Lasse Jørgensen ifølge BT.

LÆS OGSÅ: Tag på ferie og undgå fængsel

Efterfølgende får Lasse Jørgensen overmandet den formodede gerningsmand, hvorpå han beder en tililende nabo om at ringe til politiet. De fortæller dog – til Lasse Jørgensens undren – at de ikke kan komme lige med det samme, og derfor beslutter han at tage sagen i egen hånd.

Han låste derfor indbrudstyven inde i sin bils bagagerum og begav sig mod politistationen, hvor han dog også måtte vente lidt på at komme til. Han blev heller ikke takket for sin indsats, og derfor er Lasse Jørgensen i det hele taget lidt fortørnet over politiets håndtering af sagen.

”Der var ingenting, jeg hellere ville, end at have afleveret ham til en politipatrulje, for det kan ikke være rigtigt, at jeg skal smide manden i bagagerummet. Det er måske ikke engang lovligt. Men jeg følte, at jeg blev nødt til at foretage en civil anholdelse,” forklarer han.

Handlede Lasse Jørgensen korrekt? Hvornår er selvtægt okay?

BT
Tags: