Sender sviner til 1,5 millioner danskere

Sender sviner til 1,5 millioner danskere

image title: 
Francis Dean/123rf.com
”Danmark er ude af krisen. Nu skal vi holde fast og sige nej til Lars Løkke Rasmussen og Venstre nulvækst.”

Sådan lyder de første ord i brevet, som Helle Thorning-Schmidt har underskrevet og sendt ud til 1,5 millioner danskere.
Danske Folkeparti slipper heller ikke udenom, og får også et stød med på vejen:

”Dansk Folkeparti taler meget om velfærd. Men hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, får man Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Venstres vigtigste mærkesag er, at vi skal have nulvækst. I stedet for at bruge flere penge på sundhed og omsorg for vores ældre, vil de give skattelettelser,” lyder det kontante budskab fra Social Demokratiets formand.

LÆS OGSÅ: Topchefer: Tonen over for udlændinge er for negativ 

Brevet bliver sendt ud onsdag i denne uge. Dette er til trods for mange unges massive kritik af den politiske tone i Danmark, der ifølge flere undersøgelser og eksperter byder på for meget ’mudderkastning’.

Ifølge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov synes 47 procent af førstegangsvælgerne, at den politiske tone er for dårlig, mens hele 65 procent vurderer, at der er for meget mudderkastning i den politiske debat.

”Danskerne er trætte af, at politik er blevet et slagsmål om at mistænkeliggøre modparten. Det viser flere undersøgelser,” siger Christian Kock, som er professor i retorik ved Københavns Universitet, og tilføjer:

”Debatten mellem Helle Thorning og Løkke i søndags (7. juni) var på et niveau, som en masse mennesker næsten ikke kan holde ud at se på.”

Er brevet fra Socialdemokratiet i orden, eller har de unge ret i, at den politiske tone er blevet for uanstændig?

Politiko
Metroxpress