SEO-artikler - Hvad er det?

SEO-artikler - Hvad er det?

Hvis du skal bruge artikler til linkbuilding og undersøger markedet, vil du ofte støde på betegnelsen SEO-tekster. Det er tekster, der er SEO optimerede og derfor er velegnede til at bruge på hjemmesider, blogs, i linkkataloger mv. De virksomheder, der tilbyder teksterne har ofte lavt betalte skribenter ansat, som skriver om et hav af forskellige temaer lige fra kvalitetshundemad til fordelen ved personlige trænere. Det der ofte kendetegner den slags tekster er deres lave kvalitet og derfor lave pris.

Sammenhæng mellem pris og kvalitet

Prisen per ord i en SEO-tekst ligger ofte på 50 øre. Den kan også komme helt ned på 12 øre, men det medfører, at kvaliteten bliver virkelig ringe. Til sammenligning skal du betale en uddannet journalist 2 kroner per ord eller derover. Det er bare for at fortælle at pris og kvalitet hænger sammen og, at det er vigtigt, at du tænker på det, før du bestiller teksterne.

Hvad er en SEO-tekst?

Det man kalder en SEO-tekst er i udgangspunktet en tekst, hvor et specifikt søgeord gentages ofte. Det er dog efterhånden ”Old Style” og ikke den måde, man arbejder effektivt med SEO på i dag. Teksterne kan stadig godt benyttes til nogle ting, selvom Google er blevet noget mere avanceret at have med at gøre. Det, de særligt bruges til stadigvæk, er i linkkataloger. Her læses de dog sjældent og trafikken fra linkkatalogerne er ganske lille. På hjemmesider, der er inkluderet i over tyve linkkataloger og, som har over ti tusinde unikke månedlige besøg, vil man måske kun opleve tre klik. Derfor kan det slet ikke svare sig at investere i meget dyre tekster, da kvaliteten ikke spiller ind på Google og den linkjuice som overføres. Der er i tillæg andre steder på internettet, hvor artiklerne ikke behøver at være af den dyre slags.

Hvor skal du ikke anvende SEO-tekster?

De tekster du lægger på din hjemmeside skal selvfølgelig være af en høj kvalitet. Er teksterne dårlige, vil det hurtigt få brugeren til at betragte hjemmesiden og dit produkt som dårligt og klikke væk. Det har betydning for Googles algoritme, for den måler om brugerne bliver og klikker rundt på din hjemmeside, eller om de hurtigt forsvinder. Derfor er det naturligvis vigtigt, at teksterne er velformulerede, uden stavefejl og målrettet din kunde- eller anden form for målgruppe.

Hvad er vigtigt i SEO-teksterne?

Teksternes længde har stor betydning for rankingen og ligeledes betyder det meget, om der er billeder i teksten. Det er dog meget forskelligt, hvornår det kan betale sig at skrive en længere tekst. Har du for eksempel en webshop vil det sjældent give mening at have produkttekster på hele to tusinde ord. Her kan det betale sig at tænke kreativt og for eksempel oprette en underside, der omhandler en af de produktkategorier eller andet som webshoppen har og skrive en lang uddybende tekst, der eventuelt linker over til de relevante produkter.

Når du skriver SEO-tekster

Her er nogle af de vigtige elementer, som du skal huske, når du skriver SEO-tekster:
  • Målret din tekst din brugergruppe
  • Anvend fokussøgeordet i H1 overskriften
  • Hold en naturlig densitet på 3-6 procent
  • Anvend synonymer og både ental og flertal
  • Link eventuelt ud til informative kilder
  • Brug billeder og døb dem et relevant filnavn og alt tekst
  • Benyt punktopstillinger og underoverskrifter
  • Tænk på en læsbar fontstørrelse og tekstfarve
  • Link internt til tekster, hvis det giver mening
  • Undersøg hvilke søgeforslag Google kommer med i bunden, når søgeordet anvendes
  • Benyt forslagene i teksten. Det gør teksten mere dækkende
  • Husk at tænke over ”Call to Action” – i betydningen, hvad vil du med teksten?

Når du køber SEO-tekster

Vil du gerne købe færdige SEO-tekster, så tjek kvaliteten inden du bestiller. Gør op med dig selv, hvad du vil give og få tekstbureauet til at sende dig et par tekster i en kvalitet, du kan forvente til prisen. Er det hjemmesidetekster, du skal bruge, kan du sjældent regne med at komme under en krone per ord, hvis kvaliteten skal være høj nok.
Tags: