Ser du porno på telefonen? Så farligt er det

Ser du porno på telefonen? Så farligt er det

image title: 
Foto: Maksim Kostenko/123rf.com
Er du typen, der får stillet dit porno-fix via din smartphone, skal du passe ekstra meget på. Det viser sig nemlig, at der er meget mere risiko for at få en virus, hvis man ser porno på telefonen frem for på computer. Det skriver det britiske mobilsikkerhedsfirma Wandera ifølge BT.

Det skyldes, at smartphones ikke har antivirus-systemer på samme måder, som computere har. Ifølge Liana La Porta, som er chef for Wandera, så skal man ikke kun passe på med at se porno fra sin telefon, men også holde sig fra sider med spil, reklamesider og svindelsider.

”Smartphone-systemer - især Android – er slet ikke så sikre som pc’er. Det er et meget sårbart system, der nemt kan blive angrebet af hackere,” skriver Liana La Porta i et blogindlæg.

LÆS OGSÅ: Halter jeres sexliv? Det skal I gøre

Det viser sig ifølge Wanderas undersøgelse, at 34 ud af 10.000 mennesker ser porno på deres mobiltelefon dagligt, og ud af de 50 største pornosider, er 40 af dem meget sårbare over for at få virus.

Liana La Porta forklarer desuden, at bliver din telefon hacket via en porno-virus, så har hackeren mulighed for at opfange al personlig data som mail og billeder, og kan enten offentliggøre dem eller afpresse dig for penge.

Ser du porno på din mobiltelefon?

BT
 
Tags: 
Nøgleord: