Shhh... Det skal du aldrig fortælle din partner

Shhh... Det skal du aldrig fortælle din partner

image title: 
Foto: olegdudko/123rf.com
Generelt kommer du ofte længst med ærlighed i dit forhold, men der er nogle ting, som du ikke behøver at fortælle din partner, hvis du vil undgå skænderier og irritation, skriver Søndagsavisen. Du kan læse de syv ting her:
 
1: At du holder øje med din eks
Hånden på hjertet, så er det vidst de færreste af os, der ikke kan finde på lige at tjekke vores ekskærestes Facebook-profil ud fra tid til anden. Men lad være med at fortælle din partner om det, da han eller hun højst sandsynligt vil tro, at det skyldes, at du ikke er ovre vedkommende, selvom det i virkeligheden bare handler om nysgerrighed.
 
2: Om dine tidligere sex-eskapader
Det kan godt være, at du fortæller din partner alt, og at det nogen gange kan være fristende at fortælle om dengang, du havde vild sex med en italiener på en tur til Rom, eller hvordan dig og din eks eksperimenterede med vilde stillinger. Men der er absolut ingen grund til at fortælle om det til din nuværende partner, da det ofte er noget, der kan nage dem i evigheder.
 
3: At du ikke kan overskue hans venner
De fleste mænd betragter deres venner som familie, og kan ikke rigtig tåle, når de bliver kritiseret. Hvis du siger nej til, at hans venner må komme forbi, og måske endda overnatte, vil det såre ham, og han kan risikere at føle sig som en lille dreng, der skal spørge sin mor om lov til at have venner på besøg.

LÆS OGSÅ: Her dyrker danskerne sex i det fri

4: Hvordan du virkelig har det med din svigermor
Det kan godt være, at din partner selv er god til at brokke sig over sin familie, men det giver dig aldrig fripas til at gøre det samme. Familie kan være et følsomt område, så lad være med at indvie din partner i, hvor træt du er af, at din svigermor altid skal komme med stikkende bemærkninger eller hendes mangel på situationsfornemmelse.
 
5: Når din partner har handlet forkert på sit arbejde
Når din partner kommer hjem og klager over sine kolleger, synes du måske, at han eller hun selv er skyld i at have tacklet en situation forkert. Men lad være med at fortælle, hvad du virkelig mener. I sådanne situationer er det nemlig vigtigt, at din partner føler, at der er opbakning fra hjemmefronten.
 
6: Dine økonomiske skrupler
Selvfølgelig skal man være ærlig om sin økonomiske situation i et forhold. Men der er ingen grund til at fortælle din partner, at du ville ønske, at I havde flere penge, eller hvor meget du gerne ville bo i et stort hus. Det kan få din partner til at føle sig utilstrækkelig og trist.
 
7: Dine veninders/venners problemer
Når din partner spørger til, hvordan dine venner eller veninder har det, er det oftest bare for at være høflig og for at virke engageret. Men det er ikke ensbetydende med, at du skal fortælle om alt fra dine veninder kærestesorger til deres seksuelle eskapader og problemer på arbejdet.
 
Hvilke ting lader du være med at fortælle din partner?

Søndagsavisen 
 
Tags: 
Nøgleord: