Silas Holst i uføre for at ydmyge elev

Silas Holst i uføre for at ydmyge elev

image title: 
Foto: Tatiana Gladskikh/123rf.com
Det løb en smule af sporet, da Silas Holst i torsdags gæstede Hedensted Centeret med sit foredrag mod mobning, ’Tal højt om det’. Her var 663 af byens 7.-9. klasser til stede, og ikke alle opførte sig, som den tidligere danser forventede.
 
I hvert fald fortæller en af arrangørerne, Vivi H. Nielsen Mathiasen fra Hedensted Event, at Silas Holst undervejs afbrød sit foredrag for at skille en pigegruppe ad. Årsagen var angiveligt, at de havde fniset, mens han fortalte en historie om en 13-årig norsk pige, som havde begået selvmord på grund af mobning.
 
Derfra forløb resten af showet problemfrit, men da det var overstået, henvendte en lærer sig til Silas Holst sammen med pigen, der var blevet irettesat og rykket væk fra sine veninder.
 
Ifølge Vivi H. Nielsen Mathiasen trak Silas Holst pigen lidt væk fra horden af mennesker, så de kunne få sig en ordentlig snak. De endte med at kramme, og så skulle den sag vel egentlig være ud af verden.
 
Men sådan skulle det ikke gå.
 
LÆS OGSÅ: Borgmester i uføre: Læste fortrolige mails
 
Efterfølgende er debatten blusset op på Instagram, hvor en af lærerne, der var til stede til foredraget, skriver:
 
”Fine budskaber, og dit sprog passede til målgruppen, @silasholst. Det var ærgerligt, at du gjorde det modsatte af, hvad du prædikerede ved at udstille og ekskludere en teenagepige foran 800 andre teenagere, fordi hun grinte af en af dine vittigheder. Det var en skam,” skriver Allan Vase Jørgensen.
 
Den udlægning er Silas Holst imidlertid ikke helt enig i, og han svarede derfor læreren på det sociale medie:
 
”.. udstillede absolut heller ikke pigen. Jeg gav hende tre advarsler (alene, for INGEN af de 30 voksne lærere, der var til stede, så meget som lettede sin bagdel fra stolen og hjalp) derefter fjernede jeg hende fra gruppen af piger, der grinte, og rykkede hende to rækker frem,” skriver Silas Holst på Instagram og fortsætter:
 
”Hvis det er at udstille - så udstillede jeg, og ville til hver en tid udstille så. I min bog var det at vise, at der er konsekvenser af ens handlinger - især efter tre advarsler.”
 
Hvordan havde du håndteret situationen, som Silas Holst har fået kritik for?
 
BT
 
Tags: 
Se debatter