Silas Holst vraget til dette års Vild med dans

Silas Holst vraget til dette års Vild med dans

image title: 
belchonock/123rf.com
Dansestjernen Silas Holst havde holdt hele sit efterår fri for at deltage i TV 2’s underholdningsprogram Vild med dans, men tirsdag eftermiddag afslørede han ifølge BT på sin Instagram-profil, at han ikke var en del af dette års Vild med dans.

”Det er virkelig ærgerligt, for jeg har både holdt kalenderen åben og samtidig udtænkt nye spændende koreografier. Og så er det da en trist melding at få efter 10 års samarbejde, hvor jeg har deltaget seks gange. Jeg ville virkelig rigtig gerne være med, men det skal jeg altså desværre ikke, ” skriver den skuffede Silas Holst i et opslag ifølge BT.

LÆS OGSÅ: To løveunger fortæret levende i Københavns Zoo

Han forklarer, at det ikke handler om, at han er blevet valgt fra, men nærmere fordi han er blevet holdt hen af TV 2 så længe trods mange henvendelser.

Redaktør Thomas Strøbech skriver kortfattet i en mail til BT, hvorfor Silas Holst er blevet vraget:

”Det er rigtigt, at Silas ikke er med i år. Vi har altid været glade for Silas’ medvirken, men der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når vi sætter holdet til en ny sæson Vild med dans. Vi glæder os til at præsentere det nye hold.”

Silas Holst har vundet programmet to gange og fået tre andenpladser. Han kridtede danseskoene for første gang tilbage i 2008, hvor han dansede med sangerinden Szhirley.

Forstår du Silas Holsts harme, eller er det bare gamet?

​BT
Tags: