Skolelærer snydt til at spise hashkage

Skolelærer snydt til at spise hashkage

image title: 
Foto: ingridhs/123rf.com
I øjeblikket er et skoledistrikt i Oakland County i USA ved at blive undersøgt af politiet, efter man har fundet en tallerken med hashkager på lærerværelset på Huron Valley School.

En af lærerne spiste en af kagerne og blev syg. Det rapporterer den amerikanske tv-station WXYZ.
Læreren havde søgt læge efter at have spist kagen, og efterfølgende var blevet dårlig.

Tv-stationen har fået fat i en mail fra skoleleder Jim Baker, der tidligere på ugen har alarmeret personalet om, at kagerne var blevet efterladt på lærerværelset. Politiet har testet kagerne, som ganske rigtigt indeholdt marijuana.

LÆS OGSÅ: Firma gav alle medarbejdere 680.000 kr

Det er ikke første gang, at man hører om folk, der uvidende har spist hashkage. I marts ringede en far fra Michigan til alarmcentralen, fordi han troede, han havde fået en hjerneblødning.

Det viste sig dog, at han ”bare” havde spist et par af sin 17-årige datters kager, som der var marijuana i.

Synes du, sagen skal tages alvorligt eller er der tale om uskyldige drengestreger?

Dagens.dk
 
Tags: