Slankekur til katten

Slankekur til katten

Har du en kat, der er ved at blive overvægtig? Eller har den allerede for meget sul på sidebenene? Den eneste måde man kan få en kat til at tabe sig er gennem kosten og motion. Det er meget svært bare sådan at få en kat til at motionere, hvis den ikke er indstillet på det. Nogle katte bliver dovne med alderen og tager på selvom de er en udekat. Her kommer vi ind på, hvordan du kan hjælpe din kat med at smide den overflødige vægt, så de ikke ender med at blive syge og mistrives.

Katten kan stadig spise sig mæt

Som katteejer ved du, at det ikke er sådan at få en kat til at gøre noget på kommando, såsom at bevæge sig, så det er oplagt at starte med foderet først. Her kan du starte med at købe et slankefoder til din kat. Det er en behagelig og skånsom måde at få din kat til at tabe sig. Når der udvikles slankefoder til katte sammensættes det så det indeholder et mindre antal kalorier per 100 gram. På den måde kan din kat stadig få en passende mængde foder og dermed spise sig mæt, selvom den egentlig er på kur.

Slankekostens fordele

I slankefoderet til din kat gælder det altså at antallet af kalorier skal være lavt. Det opnår man ved at mindske det indhold af fedt, der tilsættes foderet og til gengæld øge proteinindholdet. Det sikrer også, at katten kan bevare sin muskelmasse og kun tabe det overskydende fedt fremfor musklerne. Det høje proteinindhold giver i tillæg foderet en god smag.

Ved du om din kat overvægtig?

Du kan benytte flere metoder til at bedømme, om din kat vejer for meget. En voksen kat skal ideelt have en fedtprocent, der ligger på 20. Ligger fedtprocenten over 20 betragtes katten i teknisk forstand som overvægtig. De fleste kan sagtens bedømme om katten vejer for meget bare ved at se på den. Hænger bugen? Er taljen forsvundet? Herefter skal man mærke på katten. Man kan for eksempel mærke efter, hvor tydelige torntappene på kattens rygsøjle er. Det er også vigtigt, at du vejer din kat af og til for eksempel en gang hver måned, så du kan se om den tager på. Er du usikker på, om din kat er overvægtig så gå til en dyrlæge og få katten tjekket.

Når du skal fodre din overvægtige kat

Der er kun en vej til succes, når du skal have din kat til at tabe sig og, det er kun at give katten præcis den mængde foder, der anbefales per dag og ikke noget ekstra. I stedet for at anvende de målebægre, der ofte kan fås til de enkelte mærker af kattefoder, så anbefales det at veje foderet på en køkkenvægt. Det er den mest sikre metode til at give katten den nøjagtige mængde foder hver dag. Der er ganske enkelt for stor usikkerhed ved at benytte et målebæger. For en kat kan ganske få foderpiller om dagen gøre en forskel for, om den taber sig. Derfor er det hver dag du skal veje kattens foder. Du kan eventuelt gemme noget af den afvejede mad, så du har lidt ekstra, du kan give den i løbet af dagen.

Få lagt et slankeprogram

Du kan også få lagt et slankeprogram ved en dyrlæge. Så vil du få helt specifikke anvisninger til, hvordan du skal gribe slankeprocessen an. Du vil få at vide, hvor ofte din kat skal kontrolvejes og, hvordan du gradvis skal give den mindre og mindre mad. Det er meget vigtigt, at du følger anvisningerne i forhold til mængden af mad. Hvis du ikke justerer fodermængden, vil katten ikke fortsat tabe sig.
Tags: