Smarte hverdags- og rengøringstips

Smarte hverdags- og rengøringstips

image title: 
Foto: Alexander Raths/123rf.com
Vi kan vist alle godt blive enige om, at rengøring er en sur pligt, der bare skal overstås. Men med hverdagens tumult, kan der godt opstå uventede situationer, hvor du må tage rengøringshandskerne på eller vaskemaskinen i brug op til flere gange om dagen.
 
Vi har samlet en række gode tips og tricks til, hvordan du kommer igennem hverdagens mest snavsede problemer, og du skal nærmest ikke røre en finger!
 
Gør toilettet rent med cola
Det er ikke altid at man er lige flittig til at rengøre toiletkummen, og det kommer de fleste af os til at fortryde, når man ser ned, og finder store kalkplamager over alt. Men løsningen til dette er heldigvis nem – bare brug cola.
 
På grund af colaens indhold af kul- og fosforsyre, vil den opløse kalken i toilettet.
 
Du kan se fremgangsmåden i videoen nedenfor, samt gardere dig med andre smarte tricks til at komme af med snavset i hjemmet.



Få dine sko rene igen med simpel blanding
Hvis du eller dine børn ikke er så gode til at passe på de flotte hvide sko, så har vi her en mirakelkur. Alt du skal gøre er at blande bagepulver, brintoverilte og vand. Denne blanding skrubber du på dine beskidte sko med en tandbørste, og lader dem stå ude i solen i 3-4 timer. Blandingen vil derefter stivne, og du kan nu ryste skoene, og de vil være så gode som nye!
 
Fremgangsmåden kan du se i videoen nedenfor.


LÆS OGSÅ: IS lægger op til mulige terrorangreb ved OL

Gør bilens forlygter rent med tandpasta.
Mange kender til det, at forlygterne kan være så beskidte, at man begynder at have problemer med at se på vejen om aftenen. Men frygt ej, det kan nemlig undgås meget hurtigt. Ved brug af tandpasta og en nylonstrømpe kan du nemlig få bugt med de snavsede forlygter i en fart.
 
Du kan se fremgangsmåden i videoen nedenfor og få en række andre gode tips til at gøre bilen rent.


Gør grillen rent med olie og salt
Selvom sommeren til tider har været regnfuld, så har der ind imellem været en solstråle, hvilket har betydet at de fleste af os har taget grillen frem. Så for mange af os er det nok nødvendigt at tage et kig på grillen og se om den mangler en kærlig hånd.
 
Hvis du effektivt vil gøre din grill ren, kan du følge den simple guide i videoen nedenfor, hvor du bare skal bruge olie, salt og en kartoffel.

Gør køkkenvasken rent med salt og citron
Hvis du hurtigt og effektivt vil have gjort den beskidte køkkenvask rent, kan du nemt gøre dette ved hjælp af kun to ting – citron og salt. Du skærer en citron over, og på den ene halvdel drysser du noget salt på, og så skal du bare skrubbe vasken. Resultatet er en skinnende og helt ren vask!
 
Se hvordan du gør vasken og andre ting i huset rent på en nem og effektiv måde i nedenstående video.


Hvilke tricks har du til rengøring rundt omkring i dit hus? 
Tags: 
Nøgleord: