Smidt ud af Fitness World: Viste for meget hud

Smidt ud af Fitness World: Viste for meget hud

image title: 
Foto: Andrey Kiselev/123rf.com
I Fitness World i Sjælør mente centerlederen, at 27-årige Line Haferbier viste for meget bar hud, og hun blev derfor smidt ud af centeret, hvilket har fået Line Haferbier til at stå frem for at kritisere fitnesskædens beklædningsreglement.

Ifølge BT stod Line Haferbier og en veninde og trænede i sports-bh’er, da en kvindelig medarbejder kom og bad dem om at tage mere tøj på, da det ikke er tilladt at træne i undertøj ifølge Fitness Worlds beklædningsreglement.

”Vi forklarede hende, at det var mega varmt, og at vi bare stod og trænede - at der ikke var noget seksuelt i det. Men hun sagde, at vi bare skulle se at tage en trøje på lige nu!”, udtaler Line Haferbier til BT.

LÆS OGSÅ: Må man være på mobilen under middagen?

I reglementet fremgår det, at det hverken er tilladt at træne i bar overkrop eller i sports-bh, som eneste overdel. Dette gjorde, at Line Haferbier tog en mere dækkende træningstop udover bh’en, gangen efter hun tog i fitnesscentret. Denne påklædning mente man dog stadig var i strid med beklædningsreglementet, og da Line Haferbier så nægtede at tage mere tøj på, endte centerlederen med at smide hende ud.

”Jeg nægter at tage en trøje på, når jeg ikke overtræder nogen af deres regler, og det er mere en principsag for mig, at jeg ikke vil gøres til et objekt, at min krop tilhører mig, og at jeg ikke vil behandles som en kriminel, når jeg ikke har gjort noget forkert,” fortæller Line Haferbier til BT.

Steen Albrechtslund, der er administrerende direktør for Fitness World, mener dog at man har tacklet hændelserne helt som man skulle:

Jeg har talt med centerlederen, som fortæller, at hans oplevelse af episoden er mindre dramatisk end Lines. Han fulgte reglementet og bad venligt Line tage noget mere tøj på. Men det ville hun ikke, og så var han nødt til at bede hende gå,« siger han til BT.

Ifølge Line Haferbier er reglementet dobbeltmoralsk, og hun forstår ikke, hvorfor Fitness World gør brug af bare personer i deres reklamer, når det ikke er tilladt i centrene:

”Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor mit flæsk er så farligt, når nogle af modellerne i deres kampagner er helt nøgne. De signalerer, at det er ok at bruge nøgne kvinder til at sælge med, men en levende kvinde, som er noget mere påklædt, det er ikke ok,” siger hun til BT.

Hvem holder du med i debatten?

BT
 
Tags: