Smukfest-vagt taget på fersk gerning

Smukfest-vagt taget på fersk gerning

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Sommer er lig med festival, og lige nu er det Smukfest, der forkæler de festivalglade danskere med sol, øl og musik. Arrangementet er indtil nu langt fra forløbet problemfrit, og nu har endnu en uheldig episode fra festivalpladsen set dagens lys.

På et billede, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, kan man se en frivillig campingvagt ryge en joint på sin vagt, hvor han blandt andet skal sørge for at holde brandveje åbne i tilfælde af problemer.

Smukfests talsmand Poul Martin Bonde vil ikke kommentere på den enkelte episode, men han understreger, at festivalen på ingen måde tolererer stoffer hverken blandt frivillige eller festivalgæster.

LÆS OGSÅ: Roskilde: Sex foran alle under koncert

Han betragter desuden episoden som enkeltstående og slår fast, at det er en risiko, man løber, når man har med så mange frivillige at gøre:

”Vi har 12.500 frivillige medarbejdere på arbejde, og jeg er sikker på, at langt hovedparten af dem arbejder knaldhårdt og udfører et godt arbejde. Men når man har med så stor en menneskegruppe at gøre, kan der være et par stykker, der ikke kan finde ud af det. Det er bund ærgerligt, men desværre forventeligt,” siger Poul Martin Bonde til Ekstra Bladet.

Der er blevet stillet store spørgsmålstegn ved sikkerheden på årets Smukfestival, blandt andet fordi to personer besvimede ved torsdagens Kim Larsen-koncert, mens sangeren Shaka Loveless blev overfaldet backstage kort før sin koncert.

Ville du være tryg ved at sende dit barn på Smukfest? Er det for dårligt, at arrangørerne ikke kan holde styr på de ansatte, eller er det forventeligt, når man har 12.500 frivilligt ansatte?

Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: