Spiste sig selv ihjel, da man fjernede lås på køleskab

Spiste sig selv ihjel, da man fjernede lås på køleskab

image title: 
Foto: Gustavo Toledo/123rf.com
23-årige Kirsty Derry døde af hjertestop forårsaget af overspisning, eftersom hun havde taget 44 kilo på over relativ kort tid, efter at hun flyttede ind på et plejehjem. Hun døde blot en måned efter, at hendes mor havde kontaktet byrådet, fordi hun frygtede for datterens liv.

Kirsty Derry var diagnosticeret med Prader-Willi-syndromet, som er en sygdom, hvor man ikke føler sult. Derfor var man nødt til at være opmærksom på, at mad ikke var konstant tilgængeligt for hende.

”Før Kirsty flyttede ind i en beskyttet bolig, havde jeg køleskab og fryser i et spisekammer med en låst dør, og låsen sad så højt, at hun ikke kunne nå dem. Maden var ikke konstant tilgængelig,” fortæller Julie Fallows, der er mor til Kirsty.

Kirsty Derrys vægt steg fra omkring 80 kilo til 120 kilo, efter hun flyttede ind på plejehjemmet Victoria Mews i England. Moren havde forinden gjort personalet opmærksom på, at datteren havde brug for en-til-en-støtte fra 8-22 hver dag, men ofte var dette ikke tilfældet.

LÆS OGSÅ: Anholdt for at oplade sin mobil

Den 23-årige piges bosted var indrettet med en særlig ”hjælpe-teknologi”, der gjorde, at hendes køleskab og køkkenskabe var låst, og hvis hun prøvede at bryde låsene op, ville der blive slået alarm til personalet.

Moderen fortæller, at hun snakkede med datteren hver dag, og besøgte hende mindst to gange om ugen, hvor hun så, at forholdene blev værre:

”Det blev værre og værre, som tiden gik, nogen gange var der slet ikke noget personale. Og da hun bad om at få fjernet låsene på køleskabet og køkkenskabene, blev det var gjort, uden at man konsulterede mig.”

Men fordi man mente, at Kirsty Derry havde nok mental kapacitet til at træffe sine egne beslutninger, valgte man ikke at gøre noget, til trods for hendes skrantende helbred, hvilket resulterede i, at hun døde.

Burde der være gjort mere for at redde Kirsty Derry, eller er det hendes egen skyld, at hun dør, når hun menes at være klog nok til at træffe beslutninger på egne vegne?

Daily Mail
Tags: