Sprunget over i køen og vandt i lotto

Sprunget over i køen og vandt i lotto

image title: 
Foto: grazvydas/123rf.com
Da en mand fra Papamoa, New Zealand, som har valgt at være anonym, stod i kø for at købe sin lottokupon, var der pludseligt et par der sprang over i køen. Det skriver avisen New York Post.

Men den handling skulle vise sig, at komme den newzealandske mand til gode, idet begge parter stod i kø til at købe en lotto kupon, hvoraf én af dem indeholdte en gevinst på over seks millioner kroner.

Pudsigt nok var det den oversprungne mand, der blev vinder af gevinsten, og han fortæller efterfølgende, at han i øjeblikket ikke tænkte videre over den manglende køkultur.

”Jeg havde ikke travlt, så jeg lod dem bare gå foran uden at sige noget. Måske er det sådan god karma belønner sig,” siger den heldige vinder til New York Post.

LÆS OGSÅ: Nu kan du roligt drikke mere rødvin

Efter lottonumrene blev offentliggjort gik der et par dage, før den nyudklækkede vinder forstod, at han nu var millionær. Han blev endda så chokeret, at han helt glemte at fortælle sin kone den store nyhed.

Manden forklarede senere, at han på ingen måde kunne forstå den store omvæltning, så han stak bare lottokuponen i lommen og tog på arbejde, som han plejede. Konen fik dog senere besked, og de planlægger nu et huskøb med de vundne penge.

Tror du på god karma?

BT 
Tags: