Støjberg: 17.000 danskere betaler for at arbejde

Støjberg: 17.000 danskere betaler for at arbejde

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Venstre lancerer i dag en kampagne med det mundrette navn ”454.215,00 KR”. Kampagnens navn er en henvisning til det beløb, en familie med tre børn årligt kan modtage i offentlige ydelser.

Det beløb er for højt, mener partiet, og kampagnen markerer således partiets standpunkt i kontanthjælpsdebatten.

”Jeg synes, det er meget i forhold til de mennesker, der arbejder for en lav løn,” siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, og uddyber:

”Hvis man kigger på tallene, så er der godt 17.000 danskere, der betaler for at gå på arbejde, og det synes jeg, er skævt.”

LÆS OGSÅ: Forældre på kontanthjælp får 30.000 kr. i tilskud om måneden 

Venstre arbejder i øjeblikket på deres bud på et  ”nyt og moderne” kontanthjælpsloft. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med lavere ydelser, lyder det fra Inger Støjberg.

”Det betyder, der skal være et loft for, hvor meget man reelt kan få i offentlige ydelser. Sådan var det, da vi havde regeringsansvaret sidst. Det har regeringen ændret, og der giver en skævvridning i samfundet,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen: Nedsæt kontanthjælp til 6.900 kroner 

Knap er kampagnen lanceret, før den møder kritik fra flere sider. Blandt andet går kritikken på, at tallet 454.215 kroner er misvisende, da 113.343 kroner udgøres af ydelser, som en familie med HK-mindsteløn også ville kunne få.

Således får en familie altså 340.872 kroner i kontanthjælp. Det skriver TV2.

Derudover påpeger Politiken, at det godt kan betale sig at arbejde. Avisens beregninger viser nemlig, at forskellen i indkomst hos en familie på kontanthjælp og en familie i arbejde efter skat og tilskud mv. er 24.041 kroner årligt.

Hvad mener du om, at en familie på kontanthjælp årligt kan modtage 453.215 kroner i offentlige ydelser?

TV2 
 
 
Tags: