Stor økonomisk vækst i sigte

Stor økonomisk vækst i sigte

image title: 
Foto: fsecart/Flickr
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at over 30.000 personer sidste år kom i beskæftigelse. Dermed nåede den samlede beskæftigelse i Danmark over 2,5 millioner mennesker. Det svarer ifølge Danmarks Statistik til godt 45 procent af den danske befolkning.

LÆS OGSÅ: Deltidsmedarbejdere i dagpengedrama

Privatøkonom hos Danske Bank Lars Olsen fortæller til metroexpress:

”Beskæftigelsen er det bedste parameter for, hvordan det går med dansk økonomi, og der er god grund til at tro, at fremgangen vil fortsætte i år. Fortsætter de gode takter, er det bestemt en mulighed, at det kan udvikle sig til et regulært økonomisk opsving med en vækst i den danske økonomi på to procent eller mere hen mod slutningen af i år eller i 2016”.

LÆS OGSÅ: En halv million danskere får lønstigning

Det er i den private sektor, at beskæftigelsen er steget, mens den er faldet en smule i den offentlige sektor. Samtidig er eksporten af danske varer samt danskernes privatøkonomi gennem generelt højere lønninger med til at drive den økonomiske vækst, ligesom lave renter og stigende boligpriser spiller en rolle.

Hvad mener du om regeringens indsats for at få de arbejdsløse i arbejde? Føler du, at regeringen har gjort nok, for at få arbejdeløse i arbejde?

MetroXpress

Tags: