Store ændringer i Badehotellet: Sådan bliver det

Store ændringer i Badehotellet: Sådan bliver det

image title: 
TV 2 / DANMARK ©

Der kommer til at ske store ændringer i næste sæson af den succesrige tv-serie ’Badehotellet’.

For Rosalinde Mynster der er kendt som stuepigen Fie og indehaver af hotellet har valgt at stoppe og vil derfor ikke længere være med i serien.

Forfatterne bag serien Hanna Lundblad og Stig Thorboe har fuld forståelse for Rosalinde Mynsters beslutning.


”Vi har længe vidst, at Rosalinde efter sæson fem havde lyst til at prøve noget andet. Det har vi fuld forståelse for. Fem år er lang tid for en ung skuespiller,” fortæller de til Se og Hør.

Selvom forfatterne giver udtryk for, at de har været glade for samarbejdet, mener de, at det er tid for både Fie og Rosalinde at komme videre.

LÆS OGSÅ: ’Landmand søger kærlighed’-par skal være forældre

”Nu er det tid for både Rosalinde og for Fie at komme videre. Sidstnævnte flyttede som bekendt i sidste afsnit til Newcastle,” fortæller Hanna Lundblad til Se og Hør.

Forfatterne afslører, at de allerede har en plan for den nye sæson, og selvom den bliver uden Fie, bliver den alt andet end kedelig.

”Det skønne ved "Badehotellet" er, at det er et ensemble-spil, men det er jo samtidig et hotel. Når nogen rejser, flytter nye ind. Vi glæder os til at vende tilbage i sæson seks, hvor handlingen springer frem til sommeren 1939. Det bliver et gensyn med langt de fleste, og nye ansigter vil komme til,” fortæller forfatterne til Se & Hør.

Hvad der præcis kommer til at ske, vil forfatterne endnu ikke løfte sløret for.

Skal du se næste sæson af badehotellet?

Se og hør 


Tags: 
Nøgleord: