Store tabere bliver ringet op af Danske Spil

Store tabere bliver ringet op af Danske Spil

image title: 
Foto: payphoto/123rf.com
Der er masser af tilbud for spilleglade danskere på nettet, og alt tyder på, at de i den grad bliver brugt. På fem år er danskernes tab til spillefirmaerne vokset med 20 procent, hvilket samlet svarer til omkring ni milliarder kroner om året.

Med det voksende marked følger desuden en stigende afhængighed og flere ludomaner. Et problem som Danske Spil prøver at imødegå med et omsorgsopkald:

”Et omsorgsopkald er et nyt initiativ, som handler om at ringe ud til de spillere, der taber mest og have en snak om deres spiladfærd. Og også informere dem om, hvad det er for noget hjælp, de kan få, hvis deres spil ender i problemer,” siger CSR-direktør hos Danske Spil.  

LÆS OGSÅ: Video: Brug ikke mobil i trafikken
  
Helt praktisk går det ud på, at Danske Spil har en liste med de mest uheldige brugere, derudover sidder der et team og foretager opkald til de største tabere på Danske Spil:

”Vi har ludomanilinjen, som er en telefonrådgivningslinje, vi har haft siden 2011, hvor man kan ringe ind. Men vi vil jo gerne have en dialog med de her mennesker, inden det går galt, og inden de ringer. Derfor har vi valgt at ringe ud til folk i stedet for,” siger Stine Hove Marsling.

Hun forklarer desuden, at det først og fremmest er liberaliseringen af spillemarkedet, der har medført at danskerne hælder enorme beløb i spilleportalerne.

”Siden markedet blev liberaliseret i 2012, er der sket et stort skift i typen af spil. Før var det monopolspillene som Lotto, der var det primære,”  fortæller hun og fortsætter:

”Men med liberalisering har vi fået spiltyper som kasinoonline, man kan spille Oddset online, det er steget meget voldsomt, det er en helt anden type spil, som har en helt anden hastighed.”

Indtil videre er Danske Spil de eneste, der foretager 'omsorgsopkald'.
 
Burde flere spillesites tilbyde hjælp til de største tabere?

DR 
Tags: