Student kørte ambulance til galla

Student kørte ambulance til galla

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Onsdag aften var der gallafest på Næstved Gymnasium for de nybagte studenter, og her er det ikke unormalt, at man ankommer på spektakulær manér i eksempelvis limousine, hestevogn eller andet.

En student var dog i sit kreative hjørne og havde allieret sig med en ambulancefører ansat i Falck til at køre ambulancekørsel for Region Sjælland. Ambulancen ankom til gallamiddagen med blå blink og studenten på passagersædet, men den form for paradekørsel falder ikke i god jord hos Region Sjælland.

LÆS OGSÅ: Respektløst: Læge håner bedøvet patient

”Vi ville aldrig - jeg gentager - aldrig tillade sådan noget. Ambulancer er noget helt andet end happenings. Ambulancer er noget vi bruger til transport af akut syge mennesker,” siger Region Sjællands præhospitalsdirektør, Benny Jørgensen.

Ambulanceføreren er efterfølgende blevet kaldt til personlig samtale hos Falck, der desuden er blevet afkrævet en skriftlig redegørelse af Region Sjælland.

Hvilke konsekvenser bør hændelsen få for ambulanceføreren? Kan paradekørslen på nogen måde forsvares?

Ekstra Bladet