Studerende smidt ud: Din lejer er sort neger

Studerende smidt ud: Din lejer er sort neger

image title: 
Foto: nito500/123rf.com
Der ventede 21-årige Hussein Hamad en ubehagelig overraskelse, da han for et par måneder siden kom hjem til sin lejlighed i Odense efter en dag på Syddansk Universitet, hvor han studerer biomedicin.

Her kunne han finde et brev fra sin udlejer, Bjarne Nielsen, der bad Hussein fraflytte lejligheden, fordi hans ”nye lejer er sort neger”. Personen, som Bjarne Nielsen henviser til, er en af Husseins venner, der efter aftale med udlejeren skulle bo hos Hussein i en måneds tid.

Bjarne Nielsen troede dog, at det var Husseins etnisk danske kæreste, der skulle flytte ind, og han blev derfor slemt overrasket, da det ikke var tilfældet. Over for Ekstra Bladet gør Bjarne Nielsen det klart, at Hussein Hamad hverken har opført sig dårligt, undladt at betale husleje eller lignende – ønsket om fraflytning skyldes udelukkende hans og den nye lejers religion:

LÆS OGSÅ: Boligforening afviser mand: Kun kvinder må bo her

”Det er sgu da ikke rart, hvis nogen opdager, at der bor muslimer her. Så er der ikke nogen, der vil leje noget hos mig mere.”
Hussein Hamad har efterfølgende meldt Bjarne Nielsen til politiet, og sagen ligger nu hos statsadvokaten i Viborg. Han skal dog ikke regne med at få udlejeren dømt efter straffelovens racismeparagraf.

Det skyldes, at paragraffen kun indebærer racistiske ytringer i offentligheden, og derfor kan Hussein Hamad i stedet klage til ligebehandlingsnævnet eller køre en civilretlig sag mod Bjarne Nielsen om erstatning, fordi han ønsker at smide ham ud på baggrund af etnicitet.

Kan du forstå Bjarne Jensens argumentation? Hvad mener du om, at han ikke kan dømmes under straffelovens racismeparagraf?

Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: