Sundhedsstyrelsen vil gøre Danmark røgfri

Sundhedsstyrelsen vil gøre Danmark røgfri

image title: 
Foto: Roman Sigaev/123rf.com
”Rygning skal med alle tænkelige midler bekæmpes i Danmark, så færre får og dør af kræft.”
 
Sådan lyder konklusionen i et endnu ikke offentliggjort fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, som Politiken er i besiddelse af, skriver Ekstrabladet.
 
”Det er en klar anerkendelse af, at tobak er det alvorligste forebyggelige sundhedsproblem i Danmark. Der findes ingen farligere lovlige stoffer end tobak, som mennesker frivilligt udsætter sig selv for,” siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, til Politiken mandag.
 
Sundhedsstyrelsens oplæg bliver overdraget til regeringen og offentliggjort i starten af juli. Herefter vil forhandlinger med Folketinget om en kræftplan, navngivet ’Kræftplan 4’, påbegyndes og planen vil blive lanceret i efteråret.
 
Styrelsen anbefaler en national målsætning for udfasningen af tobak i Danmark, hvor det vil begynde med højere tobaksafgifter, neutrale cigaretpakker, håndhævelse af rygeloven, så et mindre antal unge køber cigaretter, styrket hjælp til rygestop og røgfri skoletid.
 
LÆS OGSÅ: Så meget kan du tjene på din afføring

Professor og formand for Vidensråd for Forebyggelse, Moren Grønbæk, anerkender Styrelsens udmelding, som en sjældent set og markant udmelding.
 
”Det er superinteressant, at den højeste faglige myndighed igen melder så skarpt ud. Skal vi forbedre folkesundheden og mindske tobaksdødsfald i Danmark, skal vi bruge de greb, som styrelsen anviser,” siger han til Politiken ifølge Ekstrabladet.
 
Mange af de tiltag, som Sundhedsstyrelsen vil tage mod et røgfrit Danmark, indebærer at tage hånd om børn og unge. Ifølge Morten Grønbæk er dette fornuftigt, da Statens Institut for Folkesundhed for nyligt anviste, at 18 procent af de 15-årige ryger jævnligt.
 
”Kurven er knækket, og flere børn begynder nu at ryge. Det skal stoppes. Det kan vi vel alle blive enige om. Børn skal jo ikke starte. Myndighedernes anbefalinger vil ikke forhindre inkarnerede rygere som Kim Larsen i at fortsætte, hvis han vil. Men prisen, pakkens udseende og cigaretternes reklamestandere ved kioskkassen har en dokumenterbar effekt på den 14-årige, der skal spille smart,” siger Morten Grønbæk.
 
Er realistisk, at Danmark i fremtiden skal være 100% røgfri?

Ekstrabladet
Tags: