Sverige vinder Eurovision!

Sverige vinder Eurovision!

image title: 
Foto: Daniel Kruczynski/flickr.com
Der var fest og farver i Østrig i går, da der i Wiener Stadthalle blev afholdt Eurovision, hvad der tidligere er gået under navnet Melodi Gran Prix. Og vores svenske naboer løb med sejren for sjette gang.
 
Der er stolte traditioner for vores svenske naboer i Eurovision, og bookmakerne havde også på forhånd udnævnt Sverige som storfavorit. En rolle som svenske Måns Zelmerlöv med sangen ”Heroes” levede op til, og han kunne dermed juble efter en tæt duel med Rusland.
 
Sverige vandt Eurovision sidste gang så sent som i 2012, hvor Loreen med nummeret ”Euphoria” trak flest stemmer. Det gjorde Sverige altså igen i år, og det var blandt andet med 12 point fra Danmark.

LÆS OGSÅ: Teologer vil indføre Vegas-vielser

At Eurovision er et enormt tilløbsstykke, kommer bag på de færreste. I år deltog hele 27 lande, men særligt ét land tiltrak sig opmærksomhed. I år var Australien nemlig blandt deltagerne. Det var de i anledning af Eurovisions 60 års jubilæum.
 
Derudover anslås det, at showet lørdag aften blev set af op mod 200 millioner mennesker. Sågar kineserne fulgte med, da de i år for første gang havde mulighed for at følge med i livetransmissionen.
 
Den danske repræsentant, Anti Social Media, formåede ikke at kvalificere sig til lørdagens finale. Således røg de ud allerede i semifinalen.

Hvem mener du skulle have vundet Eurovision? Er Sverige den rigtige vinder?

Politiken
Tags: