Syg 82-årig udvises af Danmark

Syg 82-årig udvises af Danmark

image title: 
Foto: Robert Hoetink/123rf.com
Hatem Nemr Chreims er ikke syg nok til at få såkaldt humanitær opholdstilladelse. Til dette formål kræves dokumentation for alvorlige behandlingskrævende sygdomme.
 
På trods af at Hatem Nemr Chreims blandt andet har astma, muskelsvind, diabetes, post-traumatisk stress, hjerneblødninger samt læsioner i ben, ryg, fod og mave, er dette ikke nok for justitsministeriet.
 
”Justitsministeriet finder således ikke, at De lider af en sådan alvorlig sygdom, som efter ministeriets praksis kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse”, lød justitsministeriets konklusionen ifølge Ekstra Bladet.
 
Nemr Chreim blev forsøgt udvist lørdag den 7. februar, men hyperventilerede på vej til flyet, på grund af en lungesygdom. Grundet hans helbredstilstand har familien prøvet at få transporten udskudt til onsdag, men Rigspolitiet vil sende Nemr Chreim til Libanon mandag morgen.
 
Se den syge Nemr Chreim kæmpe sig til Rigspolitiets bil her

 
Hvor nøje skal man følge reglerne i dette tilfælde? Hvor meget skal der til, før der bør gives opholdstilladelse?
 
Ekstra Bladet
Tags: