Syge Max på 4 bliver hånet af voksne

Syge Max på 4 bliver hånet af voksne

image title: 
Foto: Facebook
4-årige Max fra Sverige har det ikke let. Han har siden 2012 kæmpet med Hurlers syndrom, der er en sjælden, genetisk sygdom, som kun få overlever.

Men sygdommen er ikke det eneste, han kæmper mod. Hver dag skal han nemlig også leve med stirrende blikke og fordømmende ord om hans størrelse.

Medicinen, som Max får efter han overlevede en knoglemarvstransplantation i 2012 har en række bivirkninger. Blandt andet gør den, at han “svulmer” op, og det får folk til at stirre og kommentere på hans udseende.

LÆS OGSÅ: Har den politiske korrekthed taget overhånd?

Efter en tur på McDonald’s blev de mange blikke og kommentarer for meget for Max’ mor, Martina, som gik til tasterne på Facebook og skrev om de forfærdelige oplevelser.

“Men ved du, hvad skræmmer mig? Når voksne taler højt og klart om, at man ikke skal give sine 'fede børn' McDonald's uden selv at tænke på, at han måske er syg? Han kunne været gået igennem en masse i sit liv, måske han er hævet? Jo, forstår du, det er kortison, han spiser, som gør, han hæver op. Han er ikke TYK!!” skriver hun i sit opslag på Facebook.

Og de grimme oplevelser påvirker Max.

“Han fortæller mig, hvor ked af det han er, han bruger ordene ‘Jeg orker ikke mere, jeg gider ikke mere’, og det er takket være den syge verden, vi lever i,” fortæller Martina.

LÆS OGSÅ: "Min datter er ikke en turistattraktion"

Opslaget er delt mere end 12.000 gange, men Martina havde slet ikke regnet med, at det ville nå så bredt ud.

“Jeg troede bare, at det ville spredes blandt mine venner. Det føles godt, at mange forstår, hvad jeg føler og synes, at han er en flot fyr,” siger Martina, der har en besked til fordømmende voksne:

“Voksne burde have forstand til ikke at behandle mennesker, som ser lidt anderledes ud sådan. Det er ganske enkelt,” siger hun.

Du kan læse hele Martinas opslag oversat til dansk HER.

Hvordan ville du reagere, hvis dit barn blev behandlet sådan af fremmede?

MX
 
Tags: