Sygehusansatte går ned med stress

Sygehusansatte går ned med stress

image title: 
Foto: Pasiphae/123rf.com
Arbejdsbyrden på Region Nordjyllands akuttelefon er angiveligt så stort, at flere sygeplejersker bryder sammen på grund af stress. Det viser et påbud fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået aktindsigt i.

I påbuddet rapporteres der om ansatte, som besvimer af udmattelse og kaldes ind på job på deres fridage, og ifølge sygeplejerske og tillidsmand på vagtcentralen på Aalborg Universitetshospital, Mai-Britt Kristiansen, er de ansatte så psykisk belastede, at det påvirker serviceniveauet i forhold til borgerne.

LÆS OGSÅ: Læger gør grin med patienter

Mai-Britt Kristiansen forklarer desuden, at påbuddet er fra sommeren sidste år og på trods af, at Arbejdstilsynet har pålagt at nedbringe både arbejdsmængde og tidspres, er der endnu ikke forbedringer at spore.

Vagtcentralens chef, Jan Lindberg, afviser dog den påstand. Han ærgrer sig naturligvis over det negative påbud, men forsikrer i samme ombæring, at arbejdsmiljøet er blevet markant forbedret siden da, hvor der blandt andet er blevet oprettet to nye stillinger. 

Er de ansatte i det danske sygehusvæsen under for stort pres?

Berlingske
Tags: