Tøjmærke sætter fokus på sunde kropsidealer

Tøjmærke sætter fokus på sunde kropsidealer

image title: 
Foto: Katarzyna Białasiewicz/123rf.com
Det kendte amerikanske tøjmærke, American Eagle, er gået i spidsen for at udbrede et sundt kropsbillede hos deres kunder. I 2014 lovede tøjproducenten kun at bruge ikke-retoucherede billeder af deres kvindelige modeller i deres fremtidige reklamer for lingeriserien, Aerie.
 
Til at promovere deres seneste lingeri-kollektion har tøjproducenten hyret fire naturlige modeller. Modellerne har hver især fået en 30 sekunder lang video, hvor de fortæller om det at være glad for sin krop og sig selv.
 
”Vi håber, at vi ved at omfavne det her kan få rigtige piger overalt til at omfavne deres egen skønhed,” siger stilekspert, Jenny Altman, fra Aerie til ABC News.
 
LÆS OGSÅ: Barbie-dukken skifter udseende

Især den 19-årige model, Barbie Ferreira, som er en størrelse 42, har tiltrukket sig meget positiv omtale og opmærksomhed.
 
”Jeg undskylder ikke for at være mig selv, ligegyldigt hvad folks mening er,” siger den 19-årige model blandt andet i hendes video, hvor hun ses ved poolen i en Aerie-bikini.
 
På de sociale medier hyldes både tøjproducenten og modellen Barbie, for at skabe et sundt kropsbillede for alle piger rundt om i verdenen.
 
Er dette et skridt i den rigtige retning, for at skabe et bedre billede af, hvordan kvindekroppen skal se ud?
 

Ekstrabladet 
Tags: