Teenage-piger er rejst til Islamisk Stat

Teenage-piger er rejst til Islamisk Stat

En international efterlysning er blevet sat igang, efter at tre teenage-piger er forsvundet ud af landet. Det britiske politi frygter, at pigerne er rejst afsted for at tilslutte sig Islamisk Stat.
 
Det skriver flere engelske medier, heriblandt The Guardian, som har bragt et overvågningsbillede af pigerne på deres forside.
 
Pigerne er rejst med flyselskabet Turkisk Airlines til Istanbul. Nu frygter man, at pigerne derfra vil rejse til Syrien for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat, og gifte sig med jihadister.
 
LÆS OGSÅ: Yahya Hassan: Jeg forstår attentatmanden
 
De tre piger bliver beskrevet som helt normale piger, som fik gode karakterer i skolen.
 
Richard Walton fra Scotland Yard (hovedkvarter for britisk politi, red.) udtaler til den engelske avis The Telegraph: “Hvis vi kan lokalisere pigerne, mens de stadig befinder sig i Tyrkiet, er der en chance for, at vi stadig kan finde dem og få dem hjem til deres familier”
 
Han fortsætter: “Vi er stærkt bekymret for deres sikkerhed, og vi opfordrer alle med information om dem til at tage kontakt til politiet. Samtidig forsøger vi at efterlyse pigerne gennem de tyrkiske medier i håb om, at pigerne selv og deres venner hører vores besked”

Hvad er din holdning til, at unge kvinder vil tilslutte sig Islamisk Stat?
 

MX

Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter