Teknologi kan erstatte din læge

Teknologi kan erstatte din læge

image title: 
Foto: Yuriy Klochan/123rf
Smartphones og anden teknologi kan inden for få år overflødiggøre mange læger. Det mener Jannick B. Pedersen, der er medstifter af firmaet Dare Disrupt og forfatter til bogen ”Forstå fremtiden”.

Han peger på, at vi allerede nu indsamler store mængder data om vores sundhed og helbred elektronisk, og at denne data – hvis den udnyttes rigtigt – vil revolutionere hele sundhedssystemet.

”Vi kommer til at lave mange færre fejl og får meget lavere omkostninger, end vi før har haft. Den enkelte læge får betydeligt mindre arbejde, og processerne kommer til at gå meget hurtigere,” spår Jannick B. Pedersen.

Derfor mener han heller ikke, at politikerne bør bekymre sig om mangel på læger i yderområderne. Til gengæld skal der ansættes personer med indsigt i dataanalyse til at analysere den store mængde elektroniske data, som teknologien stiller til rådighed.

”Vi får indsigter, vi aldrig har haft mulighed for at få før, fordi vi har adgang til data om det enkelte menneske og om store grupper af mennesker,” fortæller han og fortsætter:

”Det kan ikke gå hurtigt nok med, at vi begynder at analysere på de data, der er tilgængelige, indsamler flere og bliver mere eksperimenterende,” mener han.

Vil du føle dig tryg ved at lade teknologi overtage for læger? Og tænker du over, hvad konsekvensen ved at stille dine sundhedsoplysninger til rådighed kan være?

DR
Tags: 
Nøgleord: