Test dig selv: Er du narcissist?

Test dig selv: Er du narcissist?

image title: 
Foto: theartofphoto/123rf.com
Vi kender nok alle en, der er lidt selvoptaget, men det er ikke nødvendigvis et problem. Det er det derimod, hvis vedkommende er decideret narcissist.

Narcissisme er en nemlig en lidelse, der i nogle tilfælde kan føre til ensomhed og depression, men hvordan genkender man en narcissist? Det har det amerikanske medie Health i samarbejde med en række terapeuter forsøgt at klargøre, og det er i alt blevet til ti punkter, som kendetegner en narcissist.

1. Opmærksomhed
Narcissister styrer samtalen, taler gerne om dem selv og fremhæver deres succeser.

2. Deler ud af  ”gode” råd
Selvom vedkommende skjuler det ved at være hjælpsom, så giver det narcissisten tilfredsstillelse og en følelse af overlegenhed at rådgive andre.

3. Hader at stå i kø
Hvad end behovet er, så skal det klares med det samme. En narcissist føler gerne, at han eller hun har krav på at få specialbehandling.

4. Overambitiøs
En ting er at arbejde for at nå til tops, men narcissister har det ofte med at tro, at de er skæbnebestemt til noget større. De er derfor ikke villige til at arbejde for det, men forventer i stedet, at det kommer helt af sig selv.

LÆS OGSÅ: Derfor sammenligner du dit sexliv med andres

5. Charme
Narcissister har evnen til at charmere folk og give masser af opmærksomhed, men de tåler derimod ikke kritik. Af den årsag er deres forhold ofte også ret korte

6. Konkurrerende  
Narcissister SKAL vinde – i alt. Så kort kan det siges.

7. Bitterhed
Narcissister fremstår ofte, som om de har masser af selvtillid og er ligeglade med andres mening, men virkeligheden er en helt anden. Faktisk bærer de nag, og selv den mindste kritik kan bundfælde sig hos en narcissist i lang, lang tid

8. Manglende selvindsigt
I en narcissists univers er det aldrig rigtig hans eller hendes egen fejl.

9. Manipulerende
Det er ikke nødvendigvis bevidst, men narcissister har det med at udnytte andre, simpelthen fordi de kun kan se en situation ud fra deres eget synspunkt. Derfor træder de gerne på andre for egen vindings skyld.

10. Afhængighed
Alle narcissister har en eller anden afhængighed – alkohol, plastikoperationer eller sågar sko – fordi det giver et kick og en følelse af overlegenhed, som de ikke kan være foruden.

Ifølge netpsykiater.dk betragtes narcissisme i Danmark ikke som en selvstændig lidelse, men hører under diagnosen 'anden type personlighedsforstyrrelse'. Health anbefaler, at man besøger en psykiater, hvis man kan nikke genkende til flere af de ovenstående punkter.

Kender du en narcissist?

Health og BT
Tags: 
Nøgleord: