Test: Har du et af disse tre stadier af stress?

Test: Har du et af disse tre stadier af stress?

image title: 
Ion Chiosea/123rf.com
De fleste af os genkender nok følelsen af at være stresset. Enten så har vi selv prøvet det, eller også kender vi en der har det.

Men det er vigtigt at gøre noget ved det, så snart man har det på fornemmelsen. Mange personer har desværre nemt ved at undlade at gøre noget ved problemet når det opstår, og det kan være livsfarligt.

”Hvis stresspåvirkningen fortsætter gennem længere tid, så er den farlig. Så kan den skade vores immunsystem og organer,” siger Thomas Milsted, der er generalsekretær i Stresstænktanken.

”Det kan tage mange år at drikke sig selv ihjel, og det er det samme med stress. Spørgsmålet er ikke nødvendigvis, hvor længe man kan gå med stressen uden at dø af den. Spørgsmålet er, hvor lang tid man vil forringe sin livskvalitet.”

Tegnene på stress i 3 stadier
Stadie 1
Typisk adfærd: Du skal nå meget på kort tid (timer/dage). Du spiser hurtigere.
Du holder ikke pauser. Du laver flere kopper kaffe. Du spiser mere slik, kage mm.
 
Typiske symptomer i stadie 1 (mobilisering af energi): Hjertebanken. Øget irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet. Indre uro. Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund.
 
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Tag cyklen på arbejde
 
Stadie 2
Typisk adfærd: Fritiden inddrages.
Du går senere hjem fra arbejde. Du tager arbejde med hjem. Du glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Cigaret- og alkoholforbruget stiger.
 
Typiske symptomer i stadie 2 (stort energiforbrug):
Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød. Lav selvfølelse. Appetitløshed. Udmattelse. Uengagerethed. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppigere infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans.
 
Stadie 3
Typisk adfærd: Du har ekstremt svært ved at holde tempoet oppe. De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen. Fortsætter du på dette niveau, uden at genskabe balancen mellem stressbelastning og ressourcer, kan det medføre døden.
 
Typiske symptomer i stadie 3 (dræning af energi):
Depression. Angst. Ubeslutsomhed. Nedsat præstationsevne. Klodsethed. Indesluttethed. Øget forbrug af stimulanser som alkohol og medicin. Mistro. Følelseskulde. Ingen humoristisk sans. Forværring af kroniske sygdomme.

Disse stadier er ikke statiske, men beskrevet for at forstå, at stress kan være en længerevarig proces, der forværres med tiden.
 
Er stress noget som fylder meget i din hverdag, og hvad gør du for at kæmpe imod?
 
Dagens
Tags: