Til døden os skiller?

Til døden os skiller?
Flere og flere danskere vælger at blive skilt, og dette er på trods af, at stadig færre personer vælger at blive gift. Men hvad skyldes denne stigning i skilsmisseprocenten?
Foto: Emery Co Photo, Flickr

I starten af 2013 offentliggjorde Danmarks Statistik tallene for antal skilsmisser i 2012. Resultatet var 46,47% (Kilde: DST), altså en markant stigning siden 2006, hvor tallet de efterfølgende år lå på ca. 43% i gennemsnit.

 

Det totale antal skilsmisser i 2012 lød på 15.709, og i 2013 var det steget til 18.858. Noget tyder altså på, at ægteskab ikke længere er så populært hos den danske befolkning, som det engang var. I dag bliver mennesker i mindre grad gift af juridiske årsager, eller fordi kæresten er gravid. Det er blevet moderne at blive gift, fordi man simpelthen bare elsker hinanden, og vil tilbringe resten af sit liv med sin partner. Eller vil man? For hvorfor bliver folk skilt? Er det blot grundet problemer i forholdet? Eller er der andre samfundsrelaterede faktorer, der spiller ind?

 

En undersøgelse som YouGov har lavet for Søndagsavisen viser, at det oftest er kvinderne, der søger om skilsmisse. Årsagen til dette er, at det hovedsageligt stadig er kvinderne, der står for de huslige pligter. På trods af, at mændene langt hen ad vejen er blevet meget bedre til at hjælpe til i hjemmet, er det stadigvæk i højeste grad dem, der smider sig på sofaen og tænder for TV’et når de kommer hjem fra arbejde.

Formand for Center for Mænds Sundhed, Hans-Jørgen Knudsen, udtaler til Søndagsavisen, at: “mændenes ringere evne til at tale om følelser og løse konflikter i hjemmet spiller ind på tendensen til, at kvinder forlader deres mænd.” Citat: Søndagsavisen

 

Der er dog andre årsager til, at folk vælger at blive skilt. Den største årsag er nemlig utroskab. Hele 24% i YouGovs undersøgelse svarede, at de søgte skilsmisse fordi deres partner havde været dem utro. Dette er bemærkelsesværdigt, da der i stigende grad er kommet såkaldte ”hjælpemidler”, som tilbyder at hjælpe folk med at skjule deres affærer. Heriblandt kan nævnes dating-sitet Victoria Milan, som promoverer sig selv ved at skrive, at du kan være 100% anonym på deres site.

 

Den næststørste årsag er, at kærligheden simpelthen bare er forsvundet. 21% af de adspurgte angav dette som svar. Det er sandsynligvis supplerende årsager til denne begrundelse. Det kan være alt fra, at man er utilfreds med sin partners hygiejne til, at man ikke kan leve med partneres tøjstil eller musiksmag. 

 

Hvad mener du? Skal vi kæmpe mere for ægteskabet, eller er det helt okay at blive skilt?

 

 


Nøgleord: